CO2 emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler
En nordisk sammenligning
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5940Nyckelord:
CO2 emissions, personal cars, economics moderators, nordic comparisonAbstract
Emissionerne fra transportsektoren er stadig betydelige i alle de nordiske lande. Stramningen af emissionsmål frem mod 2030 betyder, at der vil være behov for nye tiltag. Derfor er der behov for en tværgående analyse af udviklingen i personbilernes CO2-emissioner set i forhold til den udvikling, der har været i de økonomiske virkemidler i perioden 2011 til 2015.
De nordiske lande har hver især implementeret forskellige tiltag gennem de seneste år til fremme af energivenlig transport og personbiler, men hvordan har effekterne af disse tiltag været. Pga. af de mange ligheder i de nordiske lander giver det god mening, at sammenligne særligt disse lande mhp. at finde inspiration til videre udvikling af CO2 emissionerne. Men der er også inspiration at hente internationalt – særligt for at få overblik over effekten af forskellige økonomiske styringsmidler.
Nordisk Ministerråd igangsatte derfor i foråret 2016 en undersøgelse af status for CO2 udviklingen i de nordiske lande og anvendelsen af styringsmidler. Paperet sammenfatter de væsentligste resultater fra projektet med fokus på bl.a. udviklingen i CO2 emissionerne, hvordan er beskatningen af personbiler i de nordiske lande, hvilke erfaringer findes internationalt med beskatning af personbiler og hvor mangler vi stadig viden om, hvordan vi kan regulere og hvad effekterne af reguleringen er.