Musikterapi og magtanvendelse i gerontopsykiatrien. Protokol til en undersøgelse

Forfattere

  • Åse Hyldgaard Aalborg Universitet
  • Hanne Mette Ochsner Ridder Aalborg Universitet

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.mipo.v6i1.102

Resumé

Artiklen sætter fokus på forebyggelse af magtanvendelse i gerontopsykiatrien. Den handler om hvordan man kan undersøge, om musikterapi kan medvirke til at forebygge magtanvendelse i plejen af demensramte og som følge heraf, også kan forbedre plejepersonalets arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i en case om musikterapi til en demensramt kvinde, gennemgår artiklen relevant litteratur samt et pilotprojekt, hvor der blev udviklet et kvantitativt måleinstrument, som blev afprøvet i casen. Måleinstrumentet var inspireret af Neuropsychiatric Inventory (NPI) og måler parametre på Adfærd, Magtanvendelse og Arbejdsmiljø (AMA) på individ niveau. Pilotprojektet beskriver desuden en protokol til nærmere udforskning af feltet. Med udgangspunkt i litteraturen og resultaterne fra casen argumenterer forfatterne for, at forebyggelse af magtanvendelse hos demensramte, bør ses i et systemisk perspektiv, og at musikterapi og fokus på samarbejde mellem musikterapeuter og plejepersonale, vil kunne give et væsentligt bidrag til forbedring af pleje og omsorg for demensramte samt bedre arbejds-vilkår for plejepersonalet.

Downloads

Publiceret

07-12-2011