Årg. 9 Nr. 1 (2014): Fællesskab, tilhør og læring

Af Redaktionen: stud.mag. Christina Medom, stud.mag. Heidi Trude Holm, stud.mag. Gitte Kingo Andersen, stud.mag. Dorte Lund Petersen, stud.mag. Maja Sander, stud.mag. Miriam Canu, stud.mag. Rasmus Kjeldberg, stud.mag. Mille Marie Demant & postdoc adjunkt Karen Egedal Andreasen

Samfundet er komplekst, ja endda hyperkomplekst, og under hastig forandring. Det er imidlertid ikke et nyt fænomen. Allerede den græske filosof Heraklit så hvordan verden er under konstant forandring, om forandringen sagde han: alting flyder.

I det hyperkomplekse samfund findes en kulturpluralisme og en mangfoldighed af fællesskaber, der adskiller sig fra tidligere generationers samfund. Det er altså ikke ny viden, at omverdenen forandres og stiller nye krav, det må vi lære at leve med, eller nærmere, lære at leve i. For vi lever i forandringen, den er omkring os, og den findes i os.

I sidste udgave af Reflexen samledes artiklerne under temaet Globalisering – forandring og udfordringer i et læringsperspektiv, hvor de samfundsmæssige forandringers konsekvenser for organisationer og uddannelsesinstitutioner blev taget op. I denne udgave af Reflexen er temaetFællesskab, tilhør og læring.

Forandringen kan være skræmmende. Som en stormflod kan forandringen vaske den sikre og trygge grund væk under fødderne på os, og før vi ved af det føre os bort mod ukendt land. Men forandringen kan også komme til os, hvor vi står. Nye fællesskaber dannes, kulturpluralismen vokser og kan virke uoverskuelig og endda truende på vores eksistens. Risikoen for at blive ekskluderet fra fællesskabet synes ikke mindre i dag, snarere findes den nu i større grad end tidligere. For der stilles krav om deltagelse, ellers vanker der eksklusion og udelukkelse.

I artiklen Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse diskuteres effekten af tvungen deltagelse for mødefrekvensen. Der fokuseres på centrale aktøres oplevelser af tvungen deltagelse i undervisningen på en Sygeplejeskole, og hvordan dette påvirker de studerendes adfærd, fællesskabet og læringsmiljøet. Kompleksiteten findes ikke kun i samfundet som sådan, den har indlejret sig i organisationer, virksomheder og institutioner. Artiklen Kulturmødet med det fremmede - en hermeneutisk ”dannelsesrejse” beskæftiger sig med deltagelsen fra et andet perspektiv og diskuterer fordomme, og spørgsmålet om, hvordan vi møder det fremmede og ukendte.

Artiklen Den komplekse uddannelse – en diskussion af studiet i Læring og Forandringsprocesser set i lyset af kompleksitetsteorien tager udgangspunkt i en forståelse af at, forandringsprocesser ikke som selvfølge er kontrollerbare. Der stilles i artiklen spørgsmålstegn ved den dominerende diskurs på uddannelsen, i forhold til studieordningens udformning der, ifølge forfatterne, er præget af en forståelse af, at udefrakommende bevidst kan ændre på en organisations kultur.

For ledere, der besidder en position, hvor der skal træffes beslutninger, som har indflydelse på fremtiden, og som skal føre virksomheden, organisationen eller institutionen mod sikkert farvand, kan omverdenens kompleksitet også mærkes. I artiklen Ledelse under forandringsprocesser – om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation anvendes Luhmanns systemteori som et kompleksitetsreducerende værktøj. Iagttagelse og beslutninger er centrale begreber i artiklen, der undersøger lederens blinde pletter i beslutningsprocessen. Lederens stil og evne til at reflektere diskuteres i forhold til at nå de opstillede mål. Tidligere strategier kan have indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i fremtiden. Fortiden rækker ind i fremtiden og har indflydelse på nutidens beslutninger. I artiklenDen gamle kultur sidder i folkeskolens vægge – Skolen2012 som banebrydende nytænkning analyseres kulturen i friskolen, og artiklen giver et blik på, hvilke muligheder der ligger for en nytænkning af skolen som kulturbærende institution.

Kineserne kommer – luk dem ind! fokuserer forfatteren på kulturmarkører, og hvilken adfærd der kan siges at præge kinesiske og danske universiteter. Overgangen fra en velkendt og tillært læringskultur til en fremmed kan være vanskelig at håndtere, og der peges i artiklen på tiltag der kan lette overgangen. Nok kan tilværelsen være kompleks og foranderlig, hvorfor Heraklit brugte vandets bevægelse som metafor for det at skabe mening i den oplevede verden. ArtiklenBydelsmødre, er det vejen til integration? - en undersøgelse af fællesskabsaspektet i forhold til læring og integration i dansk kultur belyser det samme tema, men på baggrund af et konkret udviklingsprojekt.

I artiklen Hvad er meningen? Meningsfuldhed, Myretue, Multivers, Metaperspektiv, Metarefleksion gives der som sådan nye perspektiver på, hvordan læring kan være meningsdannende og skabe meningsfuldhed. Det diskuteres, hvordan blandt andet metaforer og metarefleksion kan støtte læring som et konstruktionsarbejde, og bidrage til at skabe mening i et multivers med dilemmaer og muligheder. 
Forandringen bærer i sig muligheden for noget fremmed, og formår forandringens stormflod at løsrive os fra vores tidligere sikre forankring, kan en kvalmende fornemmelse sætte ind, som foranderlighedens søsyge. For at beskytte os mod angsten, mod det fremmede og ukendte, dømmer vi på forhånd og skaber fordomme.

Artiklen Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som idealdiskuterer udfordringer til ledelse under globaliseringens vilkår. Nummeret rundes således af, med perspektiver på ledelsesmæssige spørgsmål, der knytter sig til møder mellem forskellige kulturelle fællesskaber.

God læselyst!


Publiceret: 04-11-2016

Hele nummeret