• Trivsel på arbejdspladsen
    Årg. 13 Nr. 2 (2018)

    Temaet ”Trivsel på arbejdspladsen” får forskningsmæssigt nyt liv i dette nummer af Reflexen, hvor kultur, kommunikation og læring er omdrejningspunkter for forståelse af de faktorer, der kan stabilisere eller destabilisere interaktion og trivsel. Især humor er et fokus i flere af artiklerne som katalysator for organisationskulturer på arbejdspladser, der i stadigt højere grad må interessere sig for såvel inkluderende som ekskluderende processer blandt medarbejderne bl.a. på grund af forskellige nationaliteter. Flere af forfatterne ser interkulturel kommunikationsom en kompleks kompetence at udøve i praksis. Interkulturel kompetence er i sig selv et vigtigt tema, som mange modebevidste skoler ser som en del af deres profilering og en måde at styrke dannelsen af elever på bl.a. på mange efterskoler.

    I artiklen: ”Humor - et Janusansigt – den delikate mestring mellem ´biting´ og ´bonding´” undersøger Rikke Leander humor på en arbejdsplads hos tre ansatte med forskellige etniske baggrunde. Humor viser sig både at have en inkluderende og en ekskluderende effekt. Bakhtins dialogiske kulturbegreb er udgangspunktet for undersøgelsen, som bliver bearbejdet med begreberne ´sigen´ og ´gøren´, som udgør kompleksiteten i humor.
    I artiklen: ”Kan du bruge en rumænsk joke på dansk? – humor som fænomen i en flernational virksomhed i et postkulturelt og praksisteoretisk perspektiv” undersøger Sarah Winther Brandt-Kofoed humor i praksis på en flernational arbejdsplads i Skandinavien, hvor hun interesserer sig for humor som et fænomen, der både kan stabilisere som destabilisere det sociale på arbejdspladsen. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af tre medarbejderes beskrivelser af hvornår og hvordan den nationale bevidsthed spiller ind på oplevelsen af humor.
    Teoretisk trækker forfatteren på Stefan Kjerkegaards forståelse af humor og sprog og Iben Jensens forskning i postkulturel kommunikation.

    I artiklen: ”En kulturanalyse på Aalborg Universitetshospital – et indblik i virkeligheden” undersøger Stefanie Nielsen hvilke sociale fænomener, der kan have indflydelse på medarbejdertrivslen og en god medarbejderkultur. ´Omsorg´ og ´kommunikation´ bliver omdrejningspunkter i et to dages feltarbejde omkring interkulturel kommunikation baseret på begreber fra Iben Jensens kulturmodel.

    I artiklen ”Det er sådan i vores hjemland – en undersøgelse af det flerkulturelle møde på arbejdspladsen” analyserer Nanna Fjellerad arbejdskommunikation i det flerkulturelle møde i et firma på baggrund af tre interviews af medarbejdere, der alle identificerer sig med deres nationalkulturer. Tilgangen til kultur er konstruktivistisk, og kultur studeres i forhold til, hvad der siges og gøres, som har indvirkning på praksis. Undersøgelsen peger på humor som en svær praksis i det flerkulturelle møde men også på humor som et middel til at styrke fællesskabet på tværs af nationalkulturer.

    I artiklen: ”Diversiteten i pigers og drenges kultur i fællesskaber i klasser på HF – en modfortælling om de dovne drenge og de disciplinerede piger?” af Camilla Karlsen udfordrer forfatteren de generelle beskrivelser af piger og drenge i ungdomsuddannelsesregi. Undersøgelsen baserer sig på deltagende observationer og uformelle samtaler med tre HF-klasser. I analysen anvendes Cathrine Hasses begreb om kulturmarkører og Iben Jensens begreber om kulturel forforståelse og selvforståelse.

    I artiklen: ”Man er nødt til at tilpasse sig der hvor man nu er” – en praksisanalyse af interkulturel kompetence hos efterskoleelever af Julie Sophie Mortensen nævner forfatteren, at efterskolen anses for at godt tidspunkt at arbejde med interaktion og samspil. Artiklen behandler en undersøgelse baseret på tre interviews, hvor de to praksisser: ”international efterskole” og ”ud at se” danner grobund for udvikling af interkulturel kompetence. Analysen baserer sig på Theodore Schatzkis praksisbegreb og Michael Byrums elementer om evaluering
    af interkulturel kompetence. Analysen viser, hvordan interkulturel kompetence kommer til udtryk gennem såvel direkte som indirekte udsagn.

  • Handling i kontekst
    Årg. 13 Nr. 2 (2018)

    I dette nummer af Reflexen behandles betydningen af flere kontekster. En kontekst er en vigtig ramme at have med i sin beslutninger og viden omkring emner. Den er rammen for vores forståelse af fænomener og rammen for, hvad der fungerer og derved nøglen til at forstå, hvorfor noget fungerer.


    I artiklen Et urent begreb om det politiske – om den ontologiske vending inden for nyere politisk filosofi og mulighederne for at gentænke ’politik’ som begreb og ide på nye måder gør Andreas Beyer Gregersen rede for den ontologiske vending inden for nyere politisk filosofi og skelner i denne sammenhæng mellem politics og the political. Forfatteren forsøger ikke at opgive det ontologiske fokus, som man har haft indenfor politisk filosofi, men plæderer for en dialogsøgende og nuanceret kurs og fremhæver, at politikkens væren kan anses for at være lige så udsat for foranderlighed som vores begribelse heraf. Konteksten for diskussionen er kulturelle aktiviteter som for eksempel The European Song Contest 2016, hvis mulige politiske dimensioner har været genstand for diskussion.


    I artiklen Sexuality and Gender as Stable Identity Categories in a Poststructuralist Analysis and Critique, af Mia Juul Bolduc kritiseres den essentialistiske tilgang til emnet seksualitet og køn. Artiklen italesætter i stedet den diskurs som seksualiteten og kønnet er omgivet af, en diskurs som hævdes at forårsage undertrykkelse og marginalisering. Den socialkonstruktivistiske vinkel danner en modvægt til den ide, at sandheden om kønnet og dets seksualitet findes inden i det enkelte menneske som en indre sandhed. Diskussionen suppleres med såvel en feministisk vinkel, hvor køn ses som en konstruktion i sig selv og med en queer vinkel, hvor pointen er, at en person altid er i en proces og en udvikling.


    Diskurser omkring begrebet ‘antropocæn’ bliver diskuteret i artiklen The Moment of the Anthropocene and the Possibility of Rethinking Social Critique. Ecology and the Crisis of Capitalism, af Morten Schnefeld. Den umiddelbare anledning er vores domesticerede planet, hvor den vilde natur er blevet dømt ude i konteksten af både nuværende og potentielle miljøkatastrofer men også i konteksten af menneskets forsøg på at overskride sig selv og planetens problemer ved hjælp af elektroniske opfindelser. Behovet for et nyt mindset kan virke presserende for at kunne tage hånd om klodens ve og vel. Forfatteren gør rede for en tredje vej i forståelsen af ”hvordan og hvorfor” via begrebet ’capitaloscene’, der indeholder en kapitalismekritik og en nylæsning af Marx.


    Fem fodboldbaner fra afgrunden, af Jannie S. Hansen, Emilie Billenstein, Rikke Qvistgaard, Ida-Maj Fiskbaek og Micha E. Kongsbøg, omhandler den psykiske kontekst, der eksisterer for den moderne arbejder. Artiklen tager afsæt i flere semi-strukturerede interviews, der belyser presset på individet og de nødvendige overlevelsesstrategier, som dette pres fører til.

    I Unge danskeres deltagelse i volontørturisme af Kay Kristine Stauenberg sættes der fokus på organisationer som kontekst for individets mulige læring. Den belyser hvordan organisationer er med til at skabe et personligt dannelsesrum og rammerne for situeret læring. Artiklen bygger på en række semi-strukturererede interviews af unge, som har været i frivilligt arbejde i udlandet.


    Kay Kristine Stauenberg behandler videre den kulturmæssige kontekst i Målrettet organisatorisk nødhjælp. Her ses der på hvilke udfordringer, som kulturen har for organisatorisk nødhjælp i Indien, og hvorfor den fejler, hvis den kopieres direkte fra det danske system. Empirien for artiklen tager udgangspunkt i deltager-observationer af forfatteren.


    Til sidst er et fokusgruppeinterview med en mødregruppe med til at zoome ind på den teknologiske kontekst i artiklen “Hvis de ikke var der, ville vi bare gøre det” – Når teknologi er
    med til at forandre graviditet og fødsel af Stefanie Hoffensets Hansen, Mette Thorup Nielsen, Lærke Højgaard Mortensen & Nazmiye Kilic.


    God læselyst!

  • SÆRNUMMER : Mobiltelefonens betydning for online fællesskaber og læringsrum i et multikulturelt perspektiv
    Årg. 12 Nr. 2 (2017)

    Velkommen til dette særnummer af Reflexen. Nummeret her beskæftiger sig med mobiltelefoner og sociale mediers læringspotentialer i og på tværs af forskellige sociale og etniske grupper i Danmark. Det belyses, hvilke fællesskaber der dannes og hvilke læringsmuligheder, der tilbydes gennem mobiltelefonen som platform blandt forskellige grupper. Artiklerne tager alle deres afsæt i en række medieetnografiske interviews, der blev udført i foråret 2017 som led i et større forskningsprojekt. Forskningsprojektets formål var at belyse mobiltelefonens betydning for læring i multikulturelle kontekster.
    Mobiltelefonen er et medium, der i disse år udbredes hurtigt blandt befolkningsgrupper verden over. Det åbner for en række nye digitale muligheder, hvor eksisterende fællesskaber videreføres og nye opstår. Men hvilken betydning har etnicitet samt social og kulturel baggrund, for de praksisser der etableres online gennem diverse sociale medier – og hvilke fællesskaber og læringsrum understøttes herigennem? Det er disse spørgsmål, der udforskes i artiklerne i dette nummer ud fra en forestilling om, at kultur ikke er en fast definerbar størrelse, men snarere en række sammenkædede praksisser der konstant er til forhandling og under udvikling.

    Således beskæftiger artiklen Mobilen bruges forskelligt i Danmark og Grønland - et medieetnografisk studie af kulturelle forskelle i mobilpraksis af Emilie Nielsine Munkø Lindholdt sig med de forskelle, der ligger i grønlandske kvinders mobilbrug, når de befinder sig i henholdsvis Danmark og Grønland. I den efterfølgende artikel Når jeg er i Grønland, så glemmer jeg min mobil undersøger Maja Bugge, med udgangspunkt i en praksisteoretisk analyseramme, ligeledes den forskel der gør sig gældende, i den måde grønlændere bosat i Danmark anvender deres mobiltelefon på i Grønland og i Danmark, og der redegøres for mulige årsager til denne forskel.

    I artiklen Mens vi venter… ser Ida Holm på, hvordan fire færinger bruger deres smartphones i forskellige ventetidspraksisser. Her udforskes, hvornår det er legitimt at sidde med hovedet begravet i skærmen, og på hvilke tidspunkter det betragtes som upassende ikke at være tilstede i nuet. Med udgangspunkt i Edward Saids teori om eksilmennesket ser Helle Krogh i artiklen Den digitale navlestreng – en undersøgelse af, hvordan færinger i Danmark gør deres nationalitet på Facebook på, hvilken betydning færingers kulturelle baggrund har for deres praksisser online. Artiklen redegør ud fra et praksisorienteret perspektiv for, hvordan eksilmennesket er evigt splittet mellem to kulturer. Artiklen argumenter, at denne splittelse ikke viser sig som en stabil kategori, men det at gøre ’færing i eksil’ må ses som en performance i forandring.

    I artiklen Praksissen styrer de unges mobilforbrug – Et medieetnografisk studie af Ann-Katrine Lloyd Jørgensen undersøges, hvilke praksisser unge gymnasiepiger med anden etnisk baggrund end dansk indgår i. Der fokuseres på brug af smartphones i læringssammenhænge og digitale fællesskaber med veninder. Ida Andrea Nilsson beskæftiger sig i artiklen Digitalt indfødte eller digitalt forskellige? – et kritisk blik på begrebet digital natives som beskrivelse af unges digitale praksisser med begrebet digital natives. Det diskuteres med udgangspunkt i interviews med unge danske piger om deres brug af mobiltelefonen, hvorvidt dette begreb kan danne grundlag for en udvikling af en digital pædagogisk praksis i forhold til denne gruppe.

    Endelig afsluttes dette særnummer af Reflexen med artiklen Smartphones som værktøj for empowerment – en undersøgelse af mobiltelefonens empowermentpotentiale for etniske minoritetskvinder i Danmark af Line Lind Mohr. Denne artikel beskæftiger sig med hvilke empowermentpotentialer, platforme tilgængelige fra smartphones kan tilbyde etniske minoritetskvinder i Danmark. Der fokuseres på empowermentprocesser i relation til sprogudvikling og styring af privatøkonomi.

    Artikler uden for særnummeret

    Tema: Læring i organisationer – samarbejde og fællesskab

    Ud over artiklerne i særnummeret indgår yderligere tre artikler, der alle behandler læringsproblematikker mere generelt i forhold til organisationer. I artiklerne ”Det er ikke i medarbejdernes interesse at sidde her i dag” - Et spændingsfelt af kulturelle logikker i strategiarbejde og Samskabelsens fem fede fif! - et pragmatisk perspektiv på uddannelse til samskabelse behandler Britta Møller læring i organisationer og i artiklen Kære organisation. Drop nu bare den fælles identitet…? diskuterer og analyserer Gitte Smidt Blytt og Mette Gram Rugholm fællesskab, identitet og engagement i organisationer.

  • Innovation, forandring og udvikling i pædagogik og uddannelse
    Årg. 12 Nr. 1 (2017)

    Dette nummer af Reflexen har fornyelse som omdrejningsakse og rummer artikler, der indenfor forskellige teoretiske rammer
    og med forskellige forskningsmæssige tilgange belyser det overordnede tema ”Innovation, forandring og udvikling i pædagogik og uddannelse” i forskellige kontekster.

    Innovation er forbundet med det at forandre og skabe nyt. Omend forandringer og nye praksisformer ofte er både efterspurgte og nødvendige, kan der samtidig være problemer forbundet med det at skulle ændre en etableret praksis. Grundbetingelser, som kan være indlejret i såvel love og regler som i rummenes indretninger og arkitektur kan gennem tiden have erhvervet karakter af selvfølgeligheder, som betyder, at de også kan være vanskelige af få øje på og erkende betydningen af. Ud over spørgsmål som dette må man samtidig i det innovative arbejde forholde sig til, hvori det nye eller innovative i en ændret praksis i grunden består. I
    dette temanummer belyses spørgsmål som disse.


    Maria Hvid Dille beskæftiger sig således med udviklingen af en ny lærerrolle i gymnasieskolen i artiklen Læreren og organisationen. I den følgende artikel At udvikle læringsrum,
    som indbyder og inspirerer til innovativ undervisning på læreruddannelserne behandler Anne Natalie Westergaard Jensen og Janni Dorf Kristensen et lignede perspektiv, men fokuserer på hvordan udvikling af innovativ undervisning på uddannelsen til lærer kan støttes.

    I artiklen Ugeskema - en arbejdskultur i forandring ser Sanne Tarp Wind nærmere på spørgsmålet om, hvilke rolle brugen af ’Ugeskema’ spiller i en skoleklasses arbejdskultur,
    hvordan det bidrager til udviklingen af denne kultur. Artiklen Sociale medier i et børneperspektiv - perspektiver på børn som vidensproducenter skrevet af Kathrine Høj Bastrup og
    Sanne Tarp Wind behandler også et tema fra grundskolen, her ses der nærmere på børns brug af de sociale medier og på forældrenes rolle i den forbindelse.


    Drós Djurhuus og Marlene Finderup Birkelund beskæftiger sig med studerendes muligheder for at kunne have et studenterarbejde ved siden af studiet i artiklen Deltagelse i studenterarbejde - og mulighedsbetingelser herfor. Studerendes betingelser og hvad der påvirker og strukturerer dette er ligeledes temaet i artiklen Mulighedsbetingelser for lærerstuderendes studiepraksis skrevet af Drós Djurhuus og Marlene Finderup Birkelund.


    Endelig behandler artiklen Det gode projektsamarbejde spørgsmålet om hvordan kreative processer vil kunne faciliteteres i forbindelse med et projektsamarbejde, sådan at det giver mening for såvel studerende som for den organisation projektsamarbejdet gennemføres i.

  • Fællesskab, udvikling og læring
    Årg. 11 Nr. 2 (2016)

    Nu er sommeren ved at være forbi og vi vendt tilbage fra ferien til de arbejds- og studiefællesskaber vi tilhører. En ferie er ikke nogen lang periode, men længe nok til at udviklinger finder sted. På studiet skal man i gang med nye emner og opgaver og indgår i nye gruppe- sammenhænge og på arbejdspladsen kommer man måske til at indgå i nye samarbejdsrelationer. Fællesskaber er således en foranderlig ting, men det er afgørende vigtigt for os at vi trives og føler at vi hører til. Artiklerne i efterårsnummeret af reflexen omhandler sådanne spørgsmål fra forskellige perspektiver så f.eks. inklusion, feedback og ledelse.

    Artiklen Systemteori som vej til inkluderende fællesskaber - Udvikling i Fællesskaber, professionsudvikling og inklusion - skrevet af Sandie Malene Ravn Nielsen og Pernille Bonderup Christensen - behandler spørgsmål om professionelles arbejde med inklusion i et kommunalt fællesskab i et projekt, der berører og involverer både ledere og medarbejdere på flere typer arbejdspladser.

    Gitte Gori Christiansen og Merna Marrogi behandler i den efterfølgende artikel: Anderledes børn har brug for anderledes hjælp - at bygge bro mellem specialbørnehaven og hjemmet, inklusionsspørgsmål i en daginstitutionskontekst, hvor også betydningen af samspillet mellem forskellige typer fællesskaber betones.

    I artiklen Hvad er det lige man skal kigge efter? Videooptagelse som refleksionsmedie i adjunktpraksis - Om meningsfuld og legitim feedbackpraksis beskæftiger Gitte Kingo beskæftiger sig med processen knyttet til adjunkters gennemførelse af pædagogikum. På baggrund af en undersøgelse analyserer hun brugen af videoobservation og undervisningsfeedback.

    Rikke Giselsson & Maria Hvid Dille har skrevet artiklen Foucault i brug, der behandler emner som coaching og ledelsesudvikling. I artiklen Om meningsfuld og legitim feedbackpraksis, behandler de to forfattere emnet fra et uddybende perspektiv, idet de beskæftiger sig konkret med feedback i en virksomhed i en udviklingsproces relateret til et læringsforløb.

    Samlet set belyser artiklerne en bid af den kompleksitet der knytter sig til fællesskab, udvik- ling og læring.

  • Læring, kultur og relationer
    Årg. 9 Nr. 2 (2014)

    Af Redaktionen:

    Mens sommeren går på hæld og skoven skifter sin grønne klædedragt ud med efterårets flammende farver, er det blevet tid til endnu et nummer af Reflexen.

    For nogen betyder overgangstiden et trist farvel til de lyse nætter og solfyldte dage, mens andre ser en kærkommen lejlighed til at rykke lidt tættere sammen, iføre sig den strikkede sweater og tænde levende lys. Hver årstid rummer sine muligheder og begrænsninger for menneskelig udfoldelse, og rammerne om vores sociale liv formes i høj grad af naturens konstante bevægelse.

    Ligesom hver årstid byder på forskellige muligheder, skaber det sprog, miljø og kultur, som former som vores organisationer og institutioner, forskellige muligheder for deltagelse, hvilket dette temanummer kredser om. Det kommer til udtryk i artikler om, hvordan sprog, kultur og samspil mellem individ og fællesskab skaber både muligheder og begrænsninger i forhold til læring og forandring.

    I artiklen De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den tankegang, hvormed vi skabte dem, udforskes det, hvordan det at udfordre den eksisterende tankegang og der igennem ændre perspektiv på og forståelse af problemer i samarbejdet mellem to grupper kan åbne op for nye samarbejdsmuligheder og åbne for nye måder at løse problemer i samarbejdet.

    Dernæst tager artiklen Kulturmødet som læringsrum – om projektarbejde som afsæt for kulturmøde og læring i organisationer fat om læringspotentialet i mødet mellem to faglige grupper, som skal samarbejde. Artiklen diskuterer, hvordan de udfordringer, der opstår i mødet mellem forskellige organisations- og fagkulturer, kan skabe læring, hvis man vel at mærke er villig til at udfordre egne kulturelle sandheder. At udfordre egne sandheder kan dog være en udfordring, ikke mindst fordi man også må give afkald på det, man regner for sikker viden og følelsen af at mestre situationen til fulde.

    At mestring er vigtigt for menneskets lyst til deltagelse kredser artiklen Når motivationen hos eleven er borte – om tillært hjælpeløshed ligeledes om. Her diskuteres det, hvordan læringsmiljøet på en skole kan være med til at hæmme eller fremme elevernes motivation og lyst til læring, og hvilke muligheder underviseren har for at arbejde med elevens oplevelse af mestring med henblik på at øge elevens motivation for læring. Underviseren har her en central rolle for at skabe et miljø, som giver eleven mulighed for at opleve mestring.

    Netop underviserens centrale rolle behandles nærmere i artiklen At bygge eller ikke at bygge et korthus – det stabile fundament som den bærende kraft. Særligt er der i artiklen fokus på vigtigheden af at underviseren arbejder med at skabe gode relationer til eleverne, hvis det skal sandsynliggøres, at der sker læring.

    Læring sker dog ikke kun i strukturerede læringssituationer, ligesom det ikke altid er den intenderede læring, der finder sted. I artiklen På en gang indenfor og udenfor skolens mure – mødet med en praksiskontekst reflekteres over den læring, der sker, når mennesker træder ind i og deltager i en ny praksiskontekst. Artiklen filosoferer ligeledes over det forhold, at det fysiske møde mellem mennesker har en væsentlig større indflydelse end for eksempel skriftlig kommunikation, da deltagerne tvinges til at forholde sig til hinanden som mennesker, mens man ikke i mødet kan undlade at handle eller kommunikere, hvilket der er større mulighed for i skriftlig kommunikation.

    At mennesker i mødet med hinanden ikke kan ikke-handle er også præmissen for artiklen God ledelse er en gave vi giver hinanden. Artiklen kredser netop om det forhold, at mennesker gensidigt betinger hinandens deltagelse i det sociale liv gennem sprog og handling, her sat i en organisatorisk kontekst i form af leder-medarbejder relationen, hvor lederen har særlige forpligtigelser for relationen.

    Disse særlige forpligtigelser i organisatoriske relationer, både faglige og menneskelige, er også udgangspunktet for artiklen Kulturen på kompetencecenteret – en analyse af skolekultur, som udspringer af en antagelse om, at forskellige faglige forpligtigelser i samarbejdet mellem skolens kompetencecenter og skolen som helhed byder på udfordringer i samarbejdet. Det viser sig dog, at skolens enheder formår at arbejde helhedsorienteret og sætte faggruppernes ressourcer i spil i en fælles skolekultur, hvilket har en positiv betydning for elevernes læring.

    At kultur og miljø har en betydning for elevernes læringsudbytte er også omdrejningspunktet for den sidste artikel Læringsmiljø i klasseværelset – belyst gennem LP-modellen. Her er fokus dog på det nære miljø i klasseværelset. Det diskuteres i artiklen, i hvilket omfang LP-modellen kan indfange den kompleksitet, der rummes i en læringssituation og være et redskab til at optimere klassens læringsmiljø.

    Ud over artiklerne rummer dette temanummer også tre boganmeldelser af henholdsvis Intuition(Raunsmed & Zeller (2012), Aalborg Universitetsforlag), The Challenge of Complexity(Reinbacher, Riis & Zeller (2013), Aalborg Universitetsforlag) og Theoretical and Applied Ethics(Nykänen, Riis & Zeller (2013), Aalborg Universitetsforlag).

    God læselyst!


  • Fællesskab, tilhør og læring
    Årg. 9 Nr. 1 (2014)

    Af Redaktionen: stud.mag. Christina Medom, stud.mag. Heidi Trude Holm, stud.mag. Gitte Kingo Andersen, stud.mag. Dorte Lund Petersen, stud.mag. Maja Sander, stud.mag. Miriam Canu, stud.mag. Rasmus Kjeldberg, stud.mag. Mille Marie Demant & postdoc adjunkt Karen Egedal Andreasen

    Samfundet er komplekst, ja endda hyperkomplekst, og under hastig forandring. Det er imidlertid ikke et nyt fænomen. Allerede den græske filosof Heraklit så hvordan verden er under konstant forandring, om forandringen sagde han: alting flyder.

    I det hyperkomplekse samfund findes en kulturpluralisme og en mangfoldighed af fællesskaber, der adskiller sig fra tidligere generationers samfund. Det er altså ikke ny viden, at omverdenen forandres og stiller nye krav, det må vi lære at leve med, eller nærmere, lære at leve i. For vi lever i forandringen, den er omkring os, og den findes i os.

    I sidste udgave af Reflexen samledes artiklerne under temaet Globalisering – forandring og udfordringer i et læringsperspektiv, hvor de samfundsmæssige forandringers konsekvenser for organisationer og uddannelsesinstitutioner blev taget op. I denne udgave af Reflexen er temaetFællesskab, tilhør og læring.

    Forandringen kan være skræmmende. Som en stormflod kan forandringen vaske den sikre og trygge grund væk under fødderne på os, og før vi ved af det føre os bort mod ukendt land. Men forandringen kan også komme til os, hvor vi står. Nye fællesskaber dannes, kulturpluralismen vokser og kan virke uoverskuelig og endda truende på vores eksistens. Risikoen for at blive ekskluderet fra fællesskabet synes ikke mindre i dag, snarere findes den nu i større grad end tidligere. For der stilles krav om deltagelse, ellers vanker der eksklusion og udelukkelse.

    I artiklen Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse diskuteres effekten af tvungen deltagelse for mødefrekvensen. Der fokuseres på centrale aktøres oplevelser af tvungen deltagelse i undervisningen på en Sygeplejeskole, og hvordan dette påvirker de studerendes adfærd, fællesskabet og læringsmiljøet. Kompleksiteten findes ikke kun i samfundet som sådan, den har indlejret sig i organisationer, virksomheder og institutioner. Artiklen Kulturmødet med det fremmede - en hermeneutisk ”dannelsesrejse” beskæftiger sig med deltagelsen fra et andet perspektiv og diskuterer fordomme, og spørgsmålet om, hvordan vi møder det fremmede og ukendte.

    Artiklen Den komplekse uddannelse – en diskussion af studiet i Læring og Forandringsprocesser set i lyset af kompleksitetsteorien tager udgangspunkt i en forståelse af at, forandringsprocesser ikke som selvfølge er kontrollerbare. Der stilles i artiklen spørgsmålstegn ved den dominerende diskurs på uddannelsen, i forhold til studieordningens udformning der, ifølge forfatterne, er præget af en forståelse af, at udefrakommende bevidst kan ændre på en organisations kultur.

    For ledere, der besidder en position, hvor der skal træffes beslutninger, som har indflydelse på fremtiden, og som skal føre virksomheden, organisationen eller institutionen mod sikkert farvand, kan omverdenens kompleksitet også mærkes. I artiklen Ledelse under forandringsprocesser – om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation anvendes Luhmanns systemteori som et kompleksitetsreducerende værktøj. Iagttagelse og beslutninger er centrale begreber i artiklen, der undersøger lederens blinde pletter i beslutningsprocessen. Lederens stil og evne til at reflektere diskuteres i forhold til at nå de opstillede mål. Tidligere strategier kan have indflydelse på de beslutninger, der skal træffes i fremtiden. Fortiden rækker ind i fremtiden og har indflydelse på nutidens beslutninger. I artiklenDen gamle kultur sidder i folkeskolens vægge – Skolen2012 som banebrydende nytænkning analyseres kulturen i friskolen, og artiklen giver et blik på, hvilke muligheder der ligger for en nytænkning af skolen som kulturbærende institution.

    Kineserne kommer – luk dem ind! fokuserer forfatteren på kulturmarkører, og hvilken adfærd der kan siges at præge kinesiske og danske universiteter. Overgangen fra en velkendt og tillært læringskultur til en fremmed kan være vanskelig at håndtere, og der peges i artiklen på tiltag der kan lette overgangen. Nok kan tilværelsen være kompleks og foranderlig, hvorfor Heraklit brugte vandets bevægelse som metafor for det at skabe mening i den oplevede verden. ArtiklenBydelsmødre, er det vejen til integration? - en undersøgelse af fællesskabsaspektet i forhold til læring og integration i dansk kultur belyser det samme tema, men på baggrund af et konkret udviklingsprojekt.

    I artiklen Hvad er meningen? Meningsfuldhed, Myretue, Multivers, Metaperspektiv, Metarefleksion gives der som sådan nye perspektiver på, hvordan læring kan være meningsdannende og skabe meningsfuldhed. Det diskuteres, hvordan blandt andet metaforer og metarefleksion kan støtte læring som et konstruktionsarbejde, og bidrage til at skabe mening i et multivers med dilemmaer og muligheder. 
    Forandringen bærer i sig muligheden for noget fremmed, og formår forandringens stormflod at løsrive os fra vores tidligere sikre forankring, kan en kvalmende fornemmelse sætte ind, som foranderlighedens søsyge. For at beskytte os mod angsten, mod det fremmede og ukendte, dømmer vi på forhånd og skaber fordomme.

    Artiklen Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som idealdiskuterer udfordringer til ledelse under globaliseringens vilkår. Nummeret rundes således af, med perspektiver på ledelsesmæssige spørgsmål, der knytter sig til møder mellem forskellige kulturelle fællesskaber.

    God læselyst!


  • Globalisering - forandringer og udfordringer i et læringsperspektiv
    Årg. 8 Nr. 2 (2013)

    Af Redaktionen

    Globaliseringen og de stadige samfundsmæssige forandringer generelt stiller i dag organisationer og institutioner over for store krav om at kunne tilpasse sig nye betingelser. Med dette følger udfordringer, som afspejler sig i såvel uddannelser som i virksomheder. På skoler og i uddannelsesinstitutioner skal man forandre og forny pædagogikken, sådan at den matcher nye betingelser. I virksomhederne skal man tilsvarende forholde sig til, hvordan udvikling på et organisatorisk plan kan gøres mulig. Dette nummer af Reflexen omhandler sådanne spørgsmål. Det har som sit tema "Globalisering - forandringer og udfordringer i et læringsperspektiv", og artiklerne diskuterer fra forskellige perspektiver disse tematikker.

    Sofie Qvortrup diskuterer i sin artikel "Et kultur- og læringsperspektiv på en proces i Den Kreative Platform", hvordan man kan facilitere den kreativitet og nytænkning, som der kan være behov for i uddannelse og virksomheder. Sina Harbo Christensen fokuserer på betydningen af videndeling og diskuterer i artiklen "Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem" problematikker relateret til deling af viden i virksomheder som en betingelse for udvikling og forandring. Miriam Canu sætter i artiklen "Internationale studerende på trygt farevand - synlig og usynlig pædagogik som forståelsesramme" fokus på spørgsmålet om elevers forskellige baggrunde og en inkluderende pædagogik. Og endelig behandler Sina Harbo Christensen i artiklen "Underkendelse eller anerkendelse? - om en pædagogisk leders forsøg på nedsættelse af erhvervsbetinget sygefravær via fokus på organisationskulturen" spørgsmålet om, hvordan man med en anerkendende tilgang kan arbejde med nedsættelse af sygefravær i virksomheder. I en presset og omskiftelig arbejdshverdag er det et tema, det er meget relevant at forholde sig til, og i artiklen diskuteres de forskellige problematikker, der kan knytte sig til brugen af en sådan tilgang.

    I forrige nummer diskuteredes uddannelse og undervisning i relation til differentierede grupper i samfundet i en verden, der er i konstant forandring. I dette nummer diskuteres temaet i relation til konkrete problematikker i uddannelse og organisationer.

    God læselyst!


  • Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster
    Årg. 8 Nr. 1 (2013)

    Af Redaktionen

    Følger man gaden fra midtbyens summende liv omkring Nytorv, når man havnens vinterkolde brise og duft. Fortsætter man mod vest kommer man til fjordens is belagte strømninger og udsigten til Egholms grønne natur. Denne ændring i byens former alt efter årstid og retning fortæller en historie om omgivelser, der aldrig finder ro. Tilsvarende kan siges om de horisonter, vi fra vores livsverden orienterer os mod; fra det nære samfund der repræsenterer individet og fællesskabet til det globale perspektiv, der åbner op for nye oplevelser, muligheder og krav.

    Dette vindue til en verden, der skifter form under en konstant forandring, kræver af os, at vi må ændre os i takt med den, for til stadighed at kunne passe ind i den og løfte de opgaver, der følger med at være menneske i et nyt årtusinde.

    Begrebet livslang læring søger at favne dette krav, så vore oplevelser og muligheder kan organiseres og udnyttes optimalt. Dermed er uddannelse sat på både individets, gruppens og samfundets dagsorden. At kunne lære noget nyt og ændre kendte strukturer til former, der komplementerer forandringens bevægelser, bliver en grundlæggende evne for såvel eleven, den studerende, medarbejderen, lederen samt konsulenten, der må hentes ind udefra, når udfordringerne ved at ændre formen indefra bliver for stor for organisationen selv. Politisk vises der ligeledes stor interesse for uddannelsesfeltet, idet der her skabes ”kapital” til imødekommelse af samfundsmæssige udfordringer som internationale kampe på kompetencer, viden og udvikling, som artiklen Et blik på STU’en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - At finde sig selv og den rigtige plads i samfundet, kredser om. Heri beskrives, hvorledes konkurrencestatens idealer om at individet i videst muligt omfang skal udvikles til at kunne bidrage mest muligt til samfundet, kan favnes i relation til unge, der ikke er i stand til at gennemføre en normalt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der fokuseres endvidere på anerkendelse og udvikling af det enkelte individs identitet. Dette gør sig også gældende i artiklen Henne i skolen lærer I at være dumme sammen. Artiklen tager et utraditionelt afsæt i kunstneren Raske Penges produktion ”Intelligent” og behandler i denne kontekst læring i folkeskolen i relation til roller, gruppenormer og undervisningsdifferentiering, der tilgodeser elever med særlige evner. Gruppeprocesser vendes ligeledes i artiklen Mentoruddannelse af Lærerstuderende, som tager udgangspunkt i mentoruddannelse af studerende på seminarier, der uddannes til at vejlede medstuderende. Artiklen fokuserer blandt andet på den dobbelte læreproces, der findes i den læring de mentorstuderende gennemgår og den læring, de selv skal facilitere. Læring er også et centralt tema i artiklen En pædagogisk–didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel - En Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Artiklen fokuserer på selve udbyttet af et læringsforløb, men søger samtidig at eksplicitere processen frem til resultatet ved at beskrive en feedbackmodel, der kan lede og synliggøre elementer i en positiv læreproces. Netop læreprocesser omhandler ligeledes artiklen Tiltag til støtte af kvaliteten i undervisningsdesignet, hvor der fokuseres på konsulentens læring i relation til forbedring af et kompetenceudviklingsforløb blandt social- og sundhedsmedhjælpere.  Endvidere fokuseres der på medarbejdernes interkulturelle læring, hvilket også behandles i artiklen Inno hva’ for noget? Denne artikel behandler udvikling af gymnasie- og handelsskoleelevers evne til at tænke innovativt via bevidstgørelse om egen kultur. Kulturbegrebet præsenteres også afslutningsvis i boganmeldelsen Når filosofi virker i relation til integration af fire unge indvandrere. Bogen behandler filosofisk metodeudvikling i relation til dannelsesprocesser og ændring af diskurser. Den foreslår kreative processer og skabelse af kunst som middel til dette. Læseren udfordrer dette og stiller undrende spørgsmål, hvilket anmeldelsen også viser.

    Hvor forrige nummer kredsede om refleksivitet og vejledning relateret til individets plads i fællesskabet, kredser dette nummer altså om uddannelse og undervisning i relation til differentierede grupper i samfundet. Begge numre præsenterer håndteringsmuligheder i en verden, der konstant ændrer sig og ikke er den samme i morgen, som den var i går og giver specifikke bud på og diskussioner af, hvordan uddannelsesinstitutionerne søger at imødekomme denne formgivningsproces.

    God læselyst

    /Redaktionen

  • Vejledning, refleksion og forandringer
    Årg. 7 Nr. 2 (2012)

    Af Redaktionen

    Ligesom vi nu befinder os i en ny sæson og må indstille os på de forandringer sommeren medfører, har vi længe måttet forsøge at vænne os til, at verden også har forandret sig. Det er selvfølgelig ikke nogen revolutionerende påstand, vi har endda alle en bevidsthed om globalisering og menneskets vilkår i en tættere forbundet verden.

    Men i en tid præget af økonomisk ustabilitet og uforudsigelighed vender mange blikket indad: Den kosmopolitiske verdensborger finder også i sig selv spørgsmål, der afkræver svar. Udtryk som vejledning, selvrefleksion, selvreguleret læring og selvforståelse viser sig således i artiklerne i denne udgave af Reflexen og vidner om en tilbagevenden til og fokus på menneskets forståelse af sig selv i verden. Mere specifikt kan man sige, at når mennesket finder sig selv i en globaliseret verden, bliver dets problemkompleks udvidet; handlinger og meninger overskrider landegrænser, og fællesskab og kollektiv identitet favner pludselig hele verden. Når individets plads i fællesskabet er under forandring, er dets forhold til sig selv ligeledes i forandring.  Fælles for artiklerne er derfor en refleksion over mangfoldigheden i menneskets forandrede oplevelser af verden.

    Artiklen Multikulturalitet som en ressource tager netop udgangspunkt i den kulturelle mangfoldigheds karakteristika som oplevet på arbejdspladsen og de medfølgende muligheder og problemer.  Måden vi lærer på, processen og rammerne diskuteres i Entreprenørskab og innovation, hvor lærerens såvel som elevens position i undervisningen også tages op. Nogle af disse problemer går igen i Selvreguleret Læring – en udvej for inklusionsproblematikken?, som fokuserer på, hvordan man kan differentiere undervisningen til imødekommelse af elevernes forskellighed.

    De oplevelser og problemer, som byder sig for mennesket i en forandret verden, kalder selvfølgelig på forståelse i takt med, at disses kompleksitet stiger, en forståelse man ikke nødvendigvis selv har tid og mulighed for at danne. Vejledning er derfor et gennemgående tema ved mange af artiklerne i denne udgave af Reflexen.

    I artiklen Filosofisk Vejledningspraksis forsøges der at indfange, det særegne forhold mellem vejleder og vejledte. Vejledning skal ikke forstås som en naiv læren fra sig mellem vejleder og vejledte, men som en mulighed for både vejleder og vejledte til at indgå i et gensidigt læringsforhold: den vejledte kommer med et mangefold af spørgsmål og undringer til vejlederen, som til gengæld må være i stand til at håndtere disse ud fra den vejledtes verdenssyn og betingelser. I artiklen Underviseren som opdagelsesrejsende er der særligt fokus på underviserens forståelse af og indlevelse i den sanseberøvedes verden. Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse håndterer læringssituationens sammenhæng med kultur og arbejder med reciprociteten mellem underviserens fremgangsmåde og den undervistes udbytte. 

    Indlevelse åbner op for vejlederens forståelse af, hvordan den enkelte oplever verden, og giver dermed mulighed for den vejledtes erkendelse af sit specifikke, subjektive problemkompleks. Dette giver både vejleder og vejledte bedre forudsætninger for at forstå de særegne diskursive forhold, der præger individet i fællesskabet og dermed også individet i sit selvforhold.

    God læselyst  
    / Redaktionen


  • Kultur, mangfoldighed og fællesskaber
    Årg. 7 Nr. 1 (2012)

    Af Redaktionen

    Foråret er så småt på vej, og det betyder endnu et nummer af Reflexen. Foråret er symbol på liv, træerne begynder at få farve, blomsterne springer ud og dyrene begynder at dukke frem fra deres vinterskjul. Hvad foråret viser os, er naturens mangfoldighed, og set i dette lys er dette nummer af Reflexen helt i forårets ånd.

    Et gennemgående tema i nummerets artikler er netop mangfoldighed. Dette kommer til udtryk i artikler, der omhandler spørgsmål om kultur, fællesskab, forskellighed og læring i flere forskellige kontekster. Således diskuteres i en artikel spørgsmål om kultur ved sammenlægningen af to afdelinger på et university college, idet den undersøger hvorledes sammenlægningen af de to afdelinger er forløbet, og hvorledes man frugtbart kan forene to forskellige arbejdskulturer.

    Arbejdskultur bliver også behandlet i den efterfølgende artikel, hvor udgangspunktet er mere globalt orienteret. Her bliver der undersøgt, hvorledes man som en moderne global virksomhed kommer overens med de udfordringer der opstår i samspillet på tværs af forskellige nationale og ikke mindst kontinentale arbejdskulturer. Det globale spiller også en rolle i artiklen hvor fokus er på den kinesiske kultur. Kina er en fremadstormende nation ikke blot på det økonomiske, men også den kulturelle bane, hvorfor det bliver vigtigt at forstå den kinesiske kultur. Denne artikel undersøger potentialet ved et kendskab til den kinesiske kultur.

    Folkeskolen, der i tiden er et meget debatteret emne, bliver i en anden artikel undersøgt med henblik på at afdække hvordan inklusion af børn med adfærds-kontakt-trivsel problemer kan optimeres.

    To af artiklerne tager udgangspunkt i en narrativ metodologi, hvorigennem der sættes fokus på hvorledes det narrative kan bruges til livsstilsændringer for at forbedre sundheden hos dagplejere i Hjørring kommune, og til at belyse etnicitet i folkeskolen.

    Slutteligt er der en artikel der ligeledes behandler forskelle, men denne artikel ser på en oplevet forskel mellem den teoretiske viden og den praktiske hverdag, som nyuddannede pædagoger kommer ud til.

    Læseren har sikkert bemærket, at nummeret ligesom foråret rummer en interessant mangfoldighed, men alligevel en samhørighed.

    Vi håber at læsningen af dette nummer af Reflexen vil være som en tur igennem forårets natur: Afslappende, interessant og inspirerende. Vi ønsker derfor en god læselyst.


  • Læring i uddannelse og arbejdsliv - kulturelle perspektiver
    Årg. 6 Nr. 1 (2011)

    Jannie Schmidt
    Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser
    Institut for Læring og Filosofi
    Aalborg Universitet

    Redaktionen har gennemgået et generationsskifte. Nye friske kræfter er trådt til, og de erfarne redaktører har tålmodigt og åbent taget imod de nye redaktionsspirer, og vi er nu klar med en sommerudgave, som indeholder samfundskritiske artikler. Skribenterne er såvel nuværende som tidligere studerende fra kandidatuddannelsen i 'Læring og Forandringsprocesser', samt Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching (MOC).

    Fra redaktionen skal der til de studerende lyde en opfordring til at benytte Reflexen som medie til vidensdeling, og vi håber flere i fremtiden vil benytte muligheden for at få videnskabelige artikler publiceret. Læs mere på Reflexens hjemmeside:

    www.reflexen.learning.aau.dk

    Artiklerne vil forhåbentlig skabe mange spændende faglige debatter, og i denne udgivelse sætter en af artiklerne netop fokus på den støtte, som dialogen kan give den studerende i forståelsen og tilegnelsen af fagligt stof.

    Derudover skal vi forbi et så kompliceret og bredt emne som kultur. Ifølge Immanuel Wallerstein (Gullestrup 2007:49) kan kulturbegrebet defineres som:

    ”… the set of characteristics, which distinguish one group from another”.

    Den kulturelle problemstilling er relevant i en globaliseret verden som konstant udvides, og hvor vi hver dag oplever kulturforskelle. I denne udgave kommer vi omkring det multikulturelle tema bl.a. igennem et studie, der sætter fokus på den sproglige udfordring ansatte i en privat organisation oplever som en barriere, i deres samarbejde med kollegaer med anden kulturel baggrund end dansk.

    Den stigende globalisering gør, at kulturerne blandes og muligheden for at lære af hinandens forskellighed åbner for spændende læreprocesser. Dette internationale læringspotentiale sættes der spot på, hvor kinesiske kulturarrangementerne bruges som en platform, hvor deltagerne gensidigt kan lære om hinandens kultur.

    Derudover skal vi omkring folkeskoledebatten, hvor der argumenteres for kreativitet som redskab til at fremme børns lyst til at lære. Endvidere har vi modtaget et par interessante artikler fra MOC, som også har gjort sig lærerige erfaringer inden for deres felt.

    Vi håber, der er noget som falder i din interesse. God læselyst!


  • SÆRNUMMER: Verdensanskuelse og menneskesyn i et ikke-vestligt perspektiv
    Årg. 5 Nr. 2 (2010)

    Henrik Lydholm
    Stud.mag. i Historie og Filosofi
    Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi
    Aalborg Universitet

    Nærværende særnummer af Reflexen er et resultat af et kursus i Interkulturel Filosofi for de 7. semesters kandidatstuderende på Filosofistudiet på Aalborg Universitet.

    I kurset Interkulturel Filosofi er fokus, som overskriften antyder, på ikke-vestlig filosofi. Det betyder at de studerende har fået en indføring i arabisk, indisk og kinesisk filosofi, hvor hovedvægten har været på de to sidstnævnte.

    Hvad er så det interessante ved et sådant kursus? Det interessante er, at det kan være med til at give en forståelse af fremmede kulturer. Men mere interessant er det måske, at på trods af store geografiske afstande, så er mange af de tanker, man kan finde i de gamle tekster fra østen, genkendelige i den nyere såvel som ældre vestlige filosofi. Eksempler på dette kunne være den konfutseanske og kantianske etik, der begge opererer med, hvad man kan kalde ”Den Gyldne Regel”. Der vil i artiklerne fremhæves flere sådanne interessante sammenligninger.

    Som titlen på særnummeret antyder, har den overordnede temaramme været bred, hvilket har givet de studerende frie udfoldelsesmuligheder, som de i vid udstrækning har benyttet sig af. Derfor vil læseren i det forhåndenværende skrift kunne læse om både arabisk-islamisk, buddhistisk og kinesisk filosofi.

    I artiklen om den arabisk-islamiske filosofi vil man kunne læse om filosoffen Averroes og dennes teori om mennesket og dets erkendelse af omverdenen. Inden for den buddhistiske filosofi er en artikel om den buddhistiske teori om et ikke-selv. Derudover er der en artikel, der forsøger at sætte den buddhistiske lære om lidelse i sammenhæng med nutiden, samt at påvise ligheder mellem Buddha, Sokrates og Jesus. De tre sidste artikler i nærværende nummer omhandler den kinesiske filosofi. De tager alle afsæt i daoismens (taoismens) menneskesyn. Den første af disse tre artikler sammenligner bl.a. det daoistiske menneskesyn med Aristoteles’; den anden artikel har fokus på nutiden og globalisering og søger bl.a. at påvise, at Peter Plys er en sand vestlig daoist. Den tredje er en komparativ undersøgelse af den daoistiske tænker Yang Chu og den nutidige anarkistiske tænker Ruddi Welzel.

    Forhåbentlig vil læseren finde artiklerne lige så inspirerende og interessante at læse, som det har været for de studerende at lave dem.

    God læselyst…


  • Praksiserfaringer med lærings- og forandringsprocesser
    Årg. 5 Nr. 1 (2010)

    Af redaktionen: Stud.mag. Nina Nielsdottir, stud.mag. Kirsten Johanne Brander, stud.mag. Henrik Lydholm, ph.d.-stipendiat Patrik Kjærsdam Telleus & adjunkt Ulla Thøgersen

    Artiklerne i dette nummer af Reflexen er udarbejdet af studerende på Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Artiklerne relaterer sig alle til studiets 9. semester, hvor fokus er på læring og forandringsprocesser i praksis.

    Artiklerne fremstiller mødet med praksis samt problemstillinger og udfordringer, som er forbundet med tilrettelæggelse af lærings- og forandringsprocesser. På samme tid giver artiklernes forskellighed et indblik i studiets mulighed for fordybelse og konstruktion af egen position som forandringsagent. En position om hvilken Søren Kierkegaard for mere end 150 år si-den skrev følgende:

    “At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. 
    Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. 
    For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. 
    Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. 
    Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse: Hjælperen maa først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar .” (Kierkegaard 1859, s. 96-97)

    At møde mennesket, de ansatte og kultur i en given organisation, at se verden med den andens perspektiv er udfordringer, der fordrer ydmyghed, tålmodighed. Samt at kunne affinde sig med, at ens egen viden som forandringsagent, for en stund træder ud af kraft – netop for at kunne forstå ’verden’ i et andet perspektiv end ens eget.

    Kierkegaard fremsætter, at det er her i, det centrale er for forandringsagenten, for at kunne i gang sætte lærings- og forandringsprocesser, der også kan forankres – og gøre en forskel – netop fordi afsættet for forandring er i den lærende og ikke i forandringsagenten.

    Vi ønsker jer alle god læsning og håber på at forandringsperspektiverne i artiklerne og Kierkegaard vil give jer inspiration til egen refleksion?!


  • Perspektiver på forandringsarbejde i et hyperkomplekst samfund
    Årg. 4 Nr. 1 (2009)

    Af redaktionen: Stud.mag. Betina Leth Leth, stud.mag. Christine Marshall, ph.d.-stipendiat Patrik Kjærsdam Telleus & adjunkt Ulla Thøgersen

    Man skulle næsten tro, at det dejlige solskinsvejr har været med til at give de studerende ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi fornyet energi. De gode ideer er i hvert fald spiret frem sammen med forårsløvet og har blandt andet resulteret i, at vi i dette nummer af Reflexen kan præsentere en lang række spændende artikler.

    Artiklerne i dette nummer stammer fra de studerende på Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Et studie som i høj grad er præget af tværfaglighed og som, måske netop derfor, søger mangfoldigheden i såvel teori som i praktisk problemløsning. Det er et studie, som sætter fokus på kreativitet og innovation, hvilket også er afspejlet i artiklerne.

    De perspektiver, som i dette nummer af Reflexen udforskes af de studerende, sætter i høj grad fokus på det forandringsarbejde, som må ses nødvendigt, hvis vi fortsat skal udvikle os i det hyperkomplekse samfund, vi har blevet til. Et samfund præget af en vidensproduktion, som overgår alt tidligere og en globalisering, der i princippet sætter alle mennesker i kontakt med hinanden. Det er et samfund præget af forandringer, og konsekvensen, hvis vi ikke følger med, er, at vi ikke længere udvikler os. Vi går i stå og vil ikke være i stand til at håndtere den stigende kompleksitet, som er i samfundet. ”Innovate or die”, som man siger.

    Vores evne til at iagttage os selv og samfundet, og vores evne til at iagttage vores iagttagelser er derfor også helt central, idet den sætter fokus på den mangfoldighed i iagttagelsesoptikker, som danner grundlaget for det samfund, vi forsøger at udvikle os i forhold til, og som hjælper til at skabe kompleksitetsduelige mennesker.

    At lære at tolke vores egne indtryk og udtryk, bliver derfor vigtigt i forhold til at forstå os selv og andre, noget du kan læse mere om i artiklen ”Æstetisk didaktik i sygeplejerskeuddannelsens kliniske del”.

    Du vil også kunne læse to artikler om, hvordan udvikling af interkulturel kompetence kan bruges til at skabe øget kulturforståelse og videndeling på tværs af kulturer og til at sætte mangfoldigheden i spil.

    Derudover er der artikler, som udforsker dels storytelling som en metode til bevidst at skabe kulturpåvirkning i organisationer og dels læring og forandring som et vilkår i moderne institutioner.

    Som noget nyt har vi også i denne udgave af Reflexen valgt at bringe en boganmeldelse af en bog, som i høj grad har været aktuel på vores studie.

    Med håb om inspiration, eftertanke og masser af spændende læsestof sender vi hermed dette nummer af Reflexen i æteren.

    God læselyst!


  • Refleksioner over organisatoriske forandringer
    Årg. 3 Nr. 1 (2008)

    Af redaktionen: Stud.mag. Betina L. Jensen, stud.mag. Christine W. Marshall, lektor Ole R. Christensen & ph.d.-stipendiat Sanne Almeborg

    Foråret er for alvor over os, bøgen springer ud på ny, og alt imens den danske befolkning har travlt med at komme udenfor i det gode vejr, fortsætter de studerende ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi med at øse ud af deres refleksioner.

    Refleksionerne i dette nummer af Reflexen udspringer blandt andet af, at vi har udviklet os til et videnssamfund. Vi lever i en verden, hvor viden, læring og uddannelse er blevet eftertragtede ressourcer i forhold til at kunne navigere i en globaliseret og konkurrencepræget verden.  Dette har skabt et stigende behov for en veluddannet arbejdsstyrke, hvilket har påvirket os på såvel mikro- som makroplan. Samfundsmæssigt er strategier for livslang læring sat i værk, reformer af diverse uddannelser er blevet indført og har skabt udfordringer helt ned til den enkelte dansker.

    På uddannelsesfronten ser vi nogle af de konsekvenser, som er fulgt med i kølvandet på videnssamfundet. Både i erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne opleves en øget akademisering, som i høj grad har været tænkt i samfundets interesse, men som har haft som konsekvens, at der er tildens til frafald på uddannelserne. Dette har ledt til de studerendes refleksioner over årsager til, at de unge falder fra, men også til overvejelser over teori/praksis-problematikken i praksisuddannelserne og de udfordringer, der ligger i dette spændingsfelt, er betragtninger, som har optaget de studerende. 
     
    Det er dog ikke kun uddannelserne, som oplever ændrede krav i forhold til udviklingen af kompetencer. På arbejdspladserne ses en øget efterspørgsel efter metoder til at skabe læring, forandring og øge kompetenceniveauet, hvilket har skabt et behov for overvejelser over, hvordan vi bedst muligt kan støtte og arbejde med læring og forandringsprocesser i organisationer. Dette har resulteret i, at de studerendes artikler i indeværende nummer har redskaber og værktøjer, som dialogiske kompetencer, MBTI og leg i fokus ud fra et ønske om at vurdere, hvordan de kan bruges, og hvilke begrænsninger de har. Der har været mange overvejelser i forhold til rammernes betydning for brugen af værktøjerne, og hvilken betydning elementer som videnskabsteoretisk referenceramme og kontekst har i forhold til disse. Generelt behandler artiklerne mange aspekter af forandringsagentens arbejde, og hvordan man som konsulent kan understøtte en bevægelse hen imod en refleksiv praksis.

    Vi har i dette nummer af Reflexen samlet disse refleksioner over organisatoriske forandringer, og vi håber, at de vil skabe debat, eftertænksomhed og ikke mindst inspiration hos læseren.

    God læselyst!
     


  • Kulturmøder og kompetenceudvikling
    Årg. 2 Nr. 1 (2007)

    Af redaktionen: Stud.mag. Ninna H. Henriksen, stud.mag. Marie H. Klausen, stud.mag. Maria Madsen, adjunkt Ole R. Christensen og ph.d.-stipendiat Sanne Almeborg

    Dette nummer af Reflexen indeholder forskellige perspektiver på kulturmøder og kulturelle diversiteter. Flere af artiklerne stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det danske uddannelsessystem kan rumme de kulturelle diversiteter, som er en realitet i det danske samfund i dag. Konklusionerne tyder på, at det er nødvendigt at rette opmærksomhed mod interkulturel læring, for at det bliver muligt at uddanne og rumme de forskellige kulturer. Såvel som der er fokus på uddannelsessystemet, tager flere artikler fat på nogle af de problematikker som både det danske og internationale erhvervsliv må forholde sig til, og som knytter sig til globaliseringens “cross-culture” udfordringer.

    Nummerets artikler fokuserer som følge af disse problemstillinger på kompetenceudvikling. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvad det kræver af den enkelte underviser eller medarbejder at kunne rumme kulturel diversitet, og hvordan man ved hjælp af forskellige uddannelses- eller forandringsprocesser kan opkvalificere denne kompetence. Artiklerne giver således hvert deres bud på imødekommelse af de kulturelle diversiteter og den nødvendige kompetenceudvikling – det være sig i folkeskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser, og i arbejdslivet på det internationale arbejdsmarked.

    Emner som dialog, læring og udvikling, åbenhed overfor mangfoldighed, refleksion og interkulturel læring er nøgleord i målet på at nå et kvalificeret kulturberedskab, hvor mantraet i et ord meget vel kunne kaldes kultursensitivitet.

    God læselyst!


  • Læring og omstillingsparathed i en foranderlig verden
    Årg. 1 Nr. 1 (2006)

    Af redaktionen: Stud.mag. Ulla E. Egekvist, stud.mag. Ninna H. Henriksen, stud.mag. Marie H. Klausen, stud.mag. Maria Madsen, adjunkt Ole R. Christensen og forskningsassistent Sanne Almeborg

    Verden i dag er i bestandig udvikling, og viden om læring og forandringsprocesser er et væsentligt grundlag for at kunne forstå de tendenser, der gør sig gældende. Kundskaber forældes i rivende fart, og nøgleord som innovation og omstillingsparathed er blevet væsentlige faktorer for at kunne imødekomme de kompetencekrav som både studerende, medarbejdere og privatpersoner møder. Globalisering, internationalisering og den omfattende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er blot nogle af de faktorer, som stiller krav til det moderne menneske. 

    Behovet for at kunne identificere, analysere, navigere i og ikke mindst styre dette forandringsrum er stort, og redskaber, der både kan dokumentere og bidrage med løsningsforlag til håndtering af lære- og forandringsprocesser, er derfor såvel interessante som væsentlige. Tilpasning af metoder er centrale i vores tid, og arbejdsmarkedet kan eksempelvis gøre effektivt brug af pædagogiske redskaber fra uddannelsessystemet, ligesom visse håndteringsredskaber fra arbejdsmarkedet med succes kan implementeres i uddannelsessystemet. 

    I vores samfund indtager uddannelse en væsentlig rolle. Det være sig specielt den type uddannelse, der har fokus på fordybelse i viden indenfor et specifikt område. Overgangen fra denne teoriprægede verden til praksis er imidlertid fyldt med forandrings- og læringselementer, der kan være vanskelige at håndtere. Én ting er dog at forstå, hvad der kræves for at blive ”professionel” inden for et fag/område, noget andet er at hjælpe de individer, der står over for sådanne forandringer til at kunne magte dette på hensigtsmæssig vis, så et såkaldt praksischok forhindres. Mentorordninger, udviklingssamtaler og portfolioarbejde er imidlertid gode, moderne bud på løsningsforlag i denne sammenhæng. Ligeledes kan sådanne forandringsredskaber anvendes som hjælpemidler i forbindelse med opkvalificering/efteruddannelse af medarbejdere, så de er i stand til at favne de nye krav og udfordringer, de kontinuerligt stilles over for.

    Læreprocesser er imidlertid ikke kun interessante set i forhold til det enkelte individ, men i allerhøjeste grad også i forhold til organisationer. Læring i organisationer kan tage sig ud på forskellig vis, og vigtigheden af italesættelse af værdier og kommunikation internt i organisationer er blot et udpluk af relevante aspekter i denne sammenhæng.