Af Redaktionen:

Mens sommeren går på hæld og skoven skifter sin grønne klædedragt ud med efterårets flammende farver, er det blevet tid til endnu et nummer af Reflexen.

For nogen betyder overgangstiden et trist farvel til de lyse nætter og solfyldte dage, mens andre ser en kærkommen lejlighed til at rykke lidt tættere sammen, iføre sig den strikkede sweater og tænde levende lys. Hver årstid rummer sine muligheder og begrænsninger for menneskelig udfoldelse, og rammerne om vores sociale liv formes i høj grad af naturens konstante bevægelse.

Ligesom hver årstid byder på forskellige muligheder, skaber det sprog, miljø og kultur, som former som vores organisationer og institutioner, forskellige muligheder for deltagelse, hvilket dette temanummer kredser om. Det kommer til udtryk i artikler om, hvordan sprog, kultur og samspil mellem individ og fællesskab skaber både muligheder og begrænsninger i forhold til læring og forandring.

I artiklen De betydningsfulde problemer, vi har, kan ikke løses med den tankegang, hvormed vi skabte dem, udforskes det, hvordan det at udfordre den eksisterende tankegang og der igennem ændre perspektiv på og forståelse af problemer i samarbejdet mellem to grupper kan åbne op for nye samarbejdsmuligheder og åbne for nye måder at løse problemer i samarbejdet.

Dernæst tager artiklen Kulturmødet som læringsrum – om projektarbejde som afsæt for kulturmøde og læring i organisationer fat om læringspotentialet i mødet mellem to faglige grupper, som skal samarbejde. Artiklen diskuterer, hvordan de udfordringer, der opstår i mødet mellem forskellige organisations- og fagkulturer, kan skabe læring, hvis man vel at mærke er villig til at udfordre egne kulturelle sandheder. At udfordre egne sandheder kan dog være en udfordring, ikke mindst fordi man også må give afkald på det, man regner for sikker viden og følelsen af at mestre situationen til fulde.

At mestring er vigtigt for menneskets lyst til deltagelse kredser artiklen Når motivationen hos eleven er borte – om tillært hjælpeløshed ligeledes om. Her diskuteres det, hvordan læringsmiljøet på en skole kan være med til at hæmme eller fremme elevernes motivation og lyst til læring, og hvilke muligheder underviseren har for at arbejde med elevens oplevelse af mestring med henblik på at øge elevens motivation for læring. Underviseren har her en central rolle for at skabe et miljø, som giver eleven mulighed for at opleve mestring.

Netop underviserens centrale rolle behandles nærmere i artiklen At bygge eller ikke at bygge et korthus – det stabile fundament som den bærende kraft. Særligt er der i artiklen fokus på vigtigheden af at underviseren arbejder med at skabe gode relationer til eleverne, hvis det skal sandsynliggøres, at der sker læring.

Læring sker dog ikke kun i strukturerede læringssituationer, ligesom det ikke altid er den intenderede læring, der finder sted. I artiklen På en gang indenfor og udenfor skolens mure – mødet med en praksiskontekst reflekteres over den læring, der sker, når mennesker træder ind i og deltager i en ny praksiskontekst. Artiklen filosoferer ligeledes over det forhold, at det fysiske møde mellem mennesker har en væsentlig større indflydelse end for eksempel skriftlig kommunikation, da deltagerne tvinges til at forholde sig til hinanden som mennesker, mens man ikke i mødet kan undlade at handle eller kommunikere, hvilket der er større mulighed for i skriftlig kommunikation.

At mennesker i mødet med hinanden ikke kan ikke-handle er også præmissen for artiklen God ledelse er en gave vi giver hinanden. Artiklen kredser netop om det forhold, at mennesker gensidigt betinger hinandens deltagelse i det sociale liv gennem sprog og handling, her sat i en organisatorisk kontekst i form af leder-medarbejder relationen, hvor lederen har særlige forpligtigelser for relationen.

Disse særlige forpligtigelser i organisatoriske relationer, både faglige og menneskelige, er også udgangspunktet for artiklen Kulturen på kompetencecenteret – en analyse af skolekultur, som udspringer af en antagelse om, at forskellige faglige forpligtigelser i samarbejdet mellem skolens kompetencecenter og skolen som helhed byder på udfordringer i samarbejdet. Det viser sig dog, at skolens enheder formår at arbejde helhedsorienteret og sætte faggruppernes ressourcer i spil i en fælles skolekultur, hvilket har en positiv betydning for elevernes læring.

At kultur og miljø har en betydning for elevernes læringsudbytte er også omdrejningspunktet for den sidste artikel Læringsmiljø i klasseværelset – belyst gennem LP-modellen. Her er fokus dog på det nære miljø i klasseværelset. Det diskuteres i artiklen, i hvilket omfang LP-modellen kan indfange den kompleksitet, der rummes i en læringssituation og være et redskab til at optimere klassens læringsmiljø.

Ud over artiklerne rummer dette temanummer også tre boganmeldelser af henholdsvis Intuition(Raunsmed & Zeller (2012), Aalborg Universitetsforlag), The Challenge of Complexity(Reinbacher, Riis & Zeller (2013), Aalborg Universitetsforlag) og Theoretical and Applied Ethics(Nykänen, Riis & Zeller (2013), Aalborg Universitetsforlag).

God læselyst!