Temaet ”Trivsel på arbejdspladsen” får forskningsmæssigt nyt liv i dette nummer af Reflexen, hvor kultur, kommunikation og læring er omdrejningspunkter for forståelse af de faktorer, der kan stabilisere eller destabilisere interaktion og trivsel. Især humor er et fokus i flere af artiklerne som katalysator for organisationskulturer på arbejdspladser, der i stadigt højere grad må interessere sig for såvel inkluderende som ekskluderende processer blandt medarbejderne bl.a. på grund af forskellige nationaliteter. Flere af forfatterne ser interkulturel kommunikationsom en kompleks kompetence at udøve i praksis. Interkulturel kompetence er i sig selv et vigtigt tema, som mange modebevidste skoler ser som en del af deres profilering og en måde at styrke dannelsen af elever på bl.a. på mange efterskoler.

I artiklen: ”Humor - et Janusansigt – den delikate mestring mellem ´biting´ og ´bonding´” undersøger Rikke Leander humor på en arbejdsplads hos tre ansatte med forskellige etniske baggrunde. Humor viser sig både at have en inkluderende og en ekskluderende effekt. Bakhtins dialogiske kulturbegreb er udgangspunktet for undersøgelsen, som bliver bearbejdet med begreberne ´sigen´ og ´gøren´, som udgør kompleksiteten i humor.
I artiklen: ”Kan du bruge en rumænsk joke på dansk? – humor som fænomen i en flernational virksomhed i et postkulturelt og praksisteoretisk perspektiv” undersøger Sarah Winther Brandt-Kofoed humor i praksis på en flernational arbejdsplads i Skandinavien, hvor hun interesserer sig for humor som et fænomen, der både kan stabilisere som destabilisere det sociale på arbejdspladsen. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af tre medarbejderes beskrivelser af hvornår og hvordan den nationale bevidsthed spiller ind på oplevelsen af humor.
Teoretisk trækker forfatteren på Stefan Kjerkegaards forståelse af humor og sprog og Iben Jensens forskning i postkulturel kommunikation.

I artiklen: ”En kulturanalyse på Aalborg Universitetshospital – et indblik i virkeligheden” undersøger Stefanie Nielsen hvilke sociale fænomener, der kan have indflydelse på medarbejdertrivslen og en god medarbejderkultur. ´Omsorg´ og ´kommunikation´ bliver omdrejningspunkter i et to dages feltarbejde omkring interkulturel kommunikation baseret på begreber fra Iben Jensens kulturmodel.

I artiklen ”Det er sådan i vores hjemland – en undersøgelse af det flerkulturelle møde på arbejdspladsen” analyserer Nanna Fjellerad arbejdskommunikation i det flerkulturelle møde i et firma på baggrund af tre interviews af medarbejdere, der alle identificerer sig med deres nationalkulturer. Tilgangen til kultur er konstruktivistisk, og kultur studeres i forhold til, hvad der siges og gøres, som har indvirkning på praksis. Undersøgelsen peger på humor som en svær praksis i det flerkulturelle møde men også på humor som et middel til at styrke fællesskabet på tværs af nationalkulturer.

I artiklen: ”Diversiteten i pigers og drenges kultur i fællesskaber i klasser på HF – en modfortælling om de dovne drenge og de disciplinerede piger?” af Camilla Karlsen udfordrer forfatteren de generelle beskrivelser af piger og drenge i ungdomsuddannelsesregi. Undersøgelsen baserer sig på deltagende observationer og uformelle samtaler med tre HF-klasser. I analysen anvendes Cathrine Hasses begreb om kulturmarkører og Iben Jensens begreber om kulturel forforståelse og selvforståelse.

I artiklen: ”Man er nødt til at tilpasse sig der hvor man nu er” – en praksisanalyse af interkulturel kompetence hos efterskoleelever af Julie Sophie Mortensen nævner forfatteren, at efterskolen anses for at godt tidspunkt at arbejde med interaktion og samspil. Artiklen behandler en undersøgelse baseret på tre interviews, hvor de to praksisser: ”international efterskole” og ”ud at se” danner grobund for udvikling af interkulturel kompetence. Analysen baserer sig på Theodore Schatzkis praksisbegreb og Michael Byrums elementer om evaluering
af interkulturel kompetence. Analysen viser, hvordan interkulturel kompetence kommer til udtryk gennem såvel direkte som indirekte udsagn.

Publiceret: 20-09-2018