Velkommen til dette særnummer af Reflexen. Nummeret her beskæftiger sig med mobiltelefoner og sociale mediers læringspotentialer i og på tværs af forskellige sociale og etniske grupper i Danmark. Det belyses, hvilke fællesskaber der dannes og hvilke læringsmuligheder, der tilbydes gennem mobiltelefonen som platform blandt forskellige grupper. Artiklerne tager alle deres afsæt i en række medieetnografiske interviews, der blev udført i foråret 2017 som led i et større forskningsprojekt. Forskningsprojektets formål var at belyse mobiltelefonens betydning for læring i multikulturelle kontekster.
Mobiltelefonen er et medium, der i disse år udbredes hurtigt blandt befolkningsgrupper verden over. Det åbner for en række nye digitale muligheder, hvor eksisterende fællesskaber videreføres og nye opstår. Men hvilken betydning har etnicitet samt social og kulturel baggrund, for de praksisser der etableres online gennem diverse sociale medier – og hvilke fællesskaber og læringsrum understøttes herigennem? Det er disse spørgsmål, der udforskes i artiklerne i dette nummer ud fra en forestilling om, at kultur ikke er en fast definerbar størrelse, men snarere en række sammenkædede praksisser der konstant er til forhandling og under udvikling.

Således beskæftiger artiklen Mobilen bruges forskelligt i Danmark og Grønland - et medieetnografisk studie af kulturelle forskelle i mobilpraksis af Emilie Nielsine Munkø Lindholdt sig med de forskelle, der ligger i grønlandske kvinders mobilbrug, når de befinder sig i henholdsvis Danmark og Grønland. I den efterfølgende artikel Når jeg er i Grønland, så glemmer jeg min mobil undersøger Maja Bugge, med udgangspunkt i en praksisteoretisk analyseramme, ligeledes den forskel der gør sig gældende, i den måde grønlændere bosat i Danmark anvender deres mobiltelefon på i Grønland og i Danmark, og der redegøres for mulige årsager til denne forskel.

I artiklen Mens vi venter… ser Ida Holm på, hvordan fire færinger bruger deres smartphones i forskellige ventetidspraksisser. Her udforskes, hvornår det er legitimt at sidde med hovedet begravet i skærmen, og på hvilke tidspunkter det betragtes som upassende ikke at være tilstede i nuet. Med udgangspunkt i Edward Saids teori om eksilmennesket ser Helle Krogh i artiklen Den digitale navlestreng – en undersøgelse af, hvordan færinger i Danmark gør deres nationalitet på Facebook på, hvilken betydning færingers kulturelle baggrund har for deres praksisser online. Artiklen redegør ud fra et praksisorienteret perspektiv for, hvordan eksilmennesket er evigt splittet mellem to kulturer. Artiklen argumenter, at denne splittelse ikke viser sig som en stabil kategori, men det at gøre ’færing i eksil’ må ses som en performance i forandring.

I artiklen Praksissen styrer de unges mobilforbrug – Et medieetnografisk studie af Ann-Katrine Lloyd Jørgensen undersøges, hvilke praksisser unge gymnasiepiger med anden etnisk baggrund end dansk indgår i. Der fokuseres på brug af smartphones i læringssammenhænge og digitale fællesskaber med veninder. Ida Andrea Nilsson beskæftiger sig i artiklen Digitalt indfødte eller digitalt forskellige? – et kritisk blik på begrebet digital natives som beskrivelse af unges digitale praksisser med begrebet digital natives. Det diskuteres med udgangspunkt i interviews med unge danske piger om deres brug af mobiltelefonen, hvorvidt dette begreb kan danne grundlag for en udvikling af en digital pædagogisk praksis i forhold til denne gruppe.

Endelig afsluttes dette særnummer af Reflexen med artiklen Smartphones som værktøj for empowerment – en undersøgelse af mobiltelefonens empowermentpotentiale for etniske minoritetskvinder i Danmark af Line Lind Mohr. Denne artikel beskæftiger sig med hvilke empowermentpotentialer, platforme tilgængelige fra smartphones kan tilbyde etniske minoritetskvinder i Danmark. Der fokuseres på empowermentprocesser i relation til sprogudvikling og styring af privatøkonomi.

Artikler uden for særnummeret

Tema: Læring i organisationer – samarbejde og fællesskab

Ud over artiklerne i særnummeret indgår yderligere tre artikler, der alle behandler læringsproblematikker mere generelt i forhold til organisationer. I artiklerne ”Det er ikke i medarbejdernes interesse at sidde her i dag” - Et spændingsfelt af kulturelle logikker i strategiarbejde og Samskabelsens fem fede fif! - et pragmatisk perspektiv på uddannelse til samskabelse behandler Britta Møller læring i organisationer og i artiklen Kære organisation. Drop nu bare den fælles identitet…? diskuterer og analyserer Gitte Smidt Blytt og Mette Gram Rugholm fællesskab, identitet og engagement i organisationer.