I dette nummer af Reflexen behandles betydningen af flere kontekster. En kontekst er en vigtig ramme at have med i sin beslutninger og viden omkring emner. Den er rammen for vores forståelse af fænomener og rammen for, hvad der fungerer og derved nøglen til at forstå, hvorfor noget fungerer.

I artiklen Et urent begreb om det politiske – om den ontologiske vending inden for nyere politisk filosofi og mulighederne for at gentænke ’politik’ som begreb og ide på nye måder gør Andreas Beyer Gregersen rede for den ontologiske vending inden for nyere politisk filosofi og skelner i denne sammenhæng mellem politics og the political. Forfatteren forsøger ikke at opgive det ontologiske fokus, som man har haft indenfor politisk filosofi, men plæderer for en dialogsøgende og nuanceret kurs og fremhæver, at politikkens væren kan anses for at være lige så udsat for foranderlighed som vores begribelse heraf. Konteksten for diskussionen er kulturelle aktiviteter som for eksempel The European Song Contest 2016, hvis mulige politiske dimensioner har været genstand for diskussion.

I artiklen Sexuality and Gender as Stable Identity Categories in a Poststructuralist Analysis and Critique, af Mia Juul Bolduc kritiseres den essentialistiske tilgang til emnet seksualitet og køn. Artiklen italesætter i stedet den diskurs som seksualiteten og kønnet er omgivet af, en diskurs som hævdes at forårsage undertrykkelse og marginalisering. Den socialkonstruktivistiske vinkel danner en modvægt til den ide, at sandheden om kønnet og dets seksualitet findes inden i det enkelte menneske som en indre sandhed. Diskussionen suppleres med såvel en feministisk vinkel, hvor køn ses som en konstruktion i sig selv og med en queer vinkel, hvor pointen er, at en person altid er i en proces og en udvikling.

Diskurser omkring begrebet ‘antropocæn’ bliver diskuteret i artiklen The Moment of the Anthropocene and the Possibility of Rethinking Social Critique. Ecology and the Crisis of Capitalism, af Morten Schnefeld. Den umiddelbare anledning er vores domesticerede planet, hvor den vilde natur er blevet dømt ude i konteksten af både nuværende og potentielle miljøkatastrofer men også i konteksten af menneskets forsøg på at overskride sig selv og planetens problemer ved hjælp af elektroniske opfindelser. Behovet for et nyt mindset kan virke presserende for at kunne tage hånd om klodens ve og vel. Forfatteren gør rede for en tredje vej i forståelsen af ”hvordan og hvorfor” via begrebet ’capitaloscene’, der indeholder en kapitalismekritik og en nylæsning af Marx.

Fem fodboldbaner fra afgrunden, af Jannie S. Hansen, Emilie Billenstein, Rikke Qvistgaard, Ida-Maj Fiskbaek og Micha E. Kongsbøg, omhandler den psykiske kontekst, der eksisterer for den moderne arbejder. Artiklen tager afsæt i flere semi-strukturerede interviews, der belyser presset på individet og de nødvendige overlevelsesstrategier, som dette pres fører til.

I Unge danskeres deltagelse i volontørturisme af Kay Kristine Stauenberg sættes der fokus på organisationer som kontekst for individets mulige læring. Den belyser hvordan organisationer er med til at skabe et personligt dannelsesrum og rammerne for situeret læring. Artiklen bygger på en række semi-strukturererede interviews af unge, som har været i frivilligt arbejde i udlandet.

Kay Kristine Stauenberg behandler videre den kulturmæssige kontekst i Målrettet organisatorisk nødhjælp. Her ses der på hvilke udfordringer, som kulturen har for organisatorisk nødhjælp i Indien, og hvorfor den fejler, hvis den kopieres direkte fra det danske system. Empirien for artiklen tager udgangspunkt i deltager-observationer af forfatteren.

Til sidst er et fokusgruppeinterview med en mødregruppe med til at zoome ind på den teknologiske kontekst i artiklen “Hvis de ikke var der, ville vi bare gøre det” – Når teknologi er
med til at forandre graviditet og fødsel af Stefanie Hoffensets Hansen, Mette Thorup Nielsen, Lærke Højgaard Mortensen & Nazmiye Kilic.

God læselyst!