Af redaktionen: Stud.mag. Betina L. Jensen, stud.mag. Christine W. Marshall, lektor Ole R. Christensen & ph.d.-stipendiat Sanne Almeborg
Foråret er for alvor over os, bøgen springer ud på ny, og alt imens den danske befolkning har travlt med at komme udenfor i det gode vejr, fortsætter de studerende ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi med at øse ud af deres refleksioner.
Refleksionerne i dette nummer af Reflexen udspringer blandt andet af, at vi har udviklet os til et videnssamfund. Vi lever i en verden, hvor viden, læring og uddannelse er blevet eftertragtede ressourcer i forhold til at kunne navigere i en globaliseret og konkurrencepræget verden. Dette har skabt et stigende behov for en veluddannet arbejdsstyrke, hvilket har påvirket os på såvel mikro- som makroplan. Samfundsmæssigt er strategier for livslang læring sat i værk, reformer af diverse uddannelser er blevet indført og har skabt udfordringer helt ned til den enkelte dansker.
På uddannelsesfronten ser vi nogle af de konsekvenser, som er fulgt med i kølvandet på videnssamfundet. Både i erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne opleves en øget akademisering, som i høj grad har været tænkt i samfundets interesse, men som har haft som konsekvens, at der er tildens til frafald på uddannelserne. Dette har ledt til de studerendes refleksioner over årsager til, at de unge falder fra, men også til overvejelser over teori/praksis-problematikken i praksisuddannelserne og de udfordringer, der ligger i dette spændingsfelt, er betragtninger, som har optaget de studerende.
Det er dog ikke kun uddannelserne, som oplever ændrede krav i forhold til udviklingen af kompetencer. På arbejdspladserne ses en øget efterspørgsel efter metoder til at skabe læring, forandring og øge kompetenceniveauet, hvilket har skabt et behov for overvejelser over, hvordan vi bedst muligt kan støtte og arbejde med læring og forandringsprocesser i organisationer. Dette har resulteret i, at de studerendes artikler i indeværende nummer har redskaber og værktøjer, som dialogiske kompetencer, MBTI og leg i fokus ud fra et ønske om at vurdere, hvordan de kan bruges, og hvilke begrænsninger de har. Der har været mange overvejelser i forhold til rammernes betydning for brugen af værktøjerne, og hvilken betydning elementer som videnskabsteoretisk referenceramme og kontekst har i forhold til disse. Generelt behandler artiklerne mange aspekter af forandringsagentens arbejde, og hvordan man som konsulent kan understøtte en bevægelse hen imod en refleksiv praksis.
Vi har i dette nummer af Reflexen samlet disse refleksioner over organisatoriske forandringer, og vi håber, at de vil skabe debat, eftertænksomhed og ikke mindst inspiration hos læseren.
God læselyst!