Af Redaktionen

Ligesom vi nu befinder os i en ny sæson og må indstille os på de forandringer sommeren medfører, har vi længe måttet forsøge at vænne os til, at verden også har forandret sig. Det er selvfølgelig ikke nogen revolutionerende påstand, vi har endda alle en bevidsthed om globalisering og menneskets vilkår i en tættere forbundet verden.

Men i en tid præget af økonomisk ustabilitet og uforudsigelighed vender mange blikket indad: Den kosmopolitiske verdensborger finder også i sig selv spørgsmål, der afkræver svar. Udtryk som vejledning, selvrefleksion, selvreguleret læring og selvforståelse viser sig således i artiklerne i denne udgave af Reflexen og vidner om en tilbagevenden til og fokus på menneskets forståelse af sig selv i verden. Mere specifikt kan man sige, at når mennesket finder sig selv i en globaliseret verden, bliver dets problemkompleks udvidet; handlinger og meninger overskrider landegrænser, og fællesskab og kollektiv identitet favner pludselig hele verden. Når individets plads i fællesskabet er under forandring, er dets forhold til sig selv ligeledes i forandring.  Fælles for artiklerne er derfor en refleksion over mangfoldigheden i menneskets forandrede oplevelser af verden.

Artiklen Multikulturalitet som en ressource tager netop udgangspunkt i den kulturelle mangfoldigheds karakteristika som oplevet på arbejdspladsen og de medfølgende muligheder og problemer.  Måden vi lærer på, processen og rammerne diskuteres i Entreprenørskab og innovation, hvor lærerens såvel som elevens position i undervisningen også tages op. Nogle af disse problemer går igen i Selvreguleret Læring – en udvej for inklusionsproblematikken?, som fokuserer på, hvordan man kan differentiere undervisningen til imødekommelse af elevernes forskellighed.

De oplevelser og problemer, som byder sig for mennesket i en forandret verden, kalder selvfølgelig på forståelse i takt med, at disses kompleksitet stiger, en forståelse man ikke nødvendigvis selv har tid og mulighed for at danne. Vejledning er derfor et gennemgående tema ved mange af artiklerne i denne udgave af Reflexen.

I artiklen Filosofisk Vejledningspraksis forsøges der at indfange, det særegne forhold mellem vejleder og vejledte. Vejledning skal ikke forstås som en naiv læren fra sig mellem vejleder og vejledte, men som en mulighed for både vejleder og vejledte til at indgå i et gensidigt læringsforhold: den vejledte kommer med et mangefold af spørgsmål og undringer til vejlederen, som til gengæld må være i stand til at håndtere disse ud fra den vejledtes verdenssyn og betingelser. I artiklen Underviseren som opdagelsesrejsende er der særligt fokus på underviserens forståelse af og indlevelse i den sanseberøvedes verden. Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse håndterer læringssituationens sammenhæng med kultur og arbejder med reciprociteten mellem underviserens fremgangsmåde og den undervistes udbytte. 

Indlevelse åbner op for vejlederens forståelse af, hvordan den enkelte oplever verden, og giver dermed mulighed for den vejledtes erkendelse af sit specifikke, subjektive problemkompleks. Dette giver både vejleder og vejledte bedre forudsætninger for at forstå de særegne diskursive forhold, der præger individet i fællesskabet og dermed også individet i sit selvforhold.

God læselyst  
/ Redaktionen