Af Redaktionen

Følger man gaden fra midtbyens summende liv omkring Nytorv, når man havnens vinterkolde brise og duft. Fortsætter man mod vest kommer man til fjordens is belagte strømninger og udsigten til Egholms grønne natur. Denne ændring i byens former alt efter årstid og retning fortæller en historie om omgivelser, der aldrig finder ro. Tilsvarende kan siges om de horisonter, vi fra vores livsverden orienterer os mod; fra det nære samfund der repræsenterer individet og fællesskabet til det globale perspektiv, der åbner op for nye oplevelser, muligheder og krav.

Dette vindue til en verden, der skifter form under en konstant forandring, kræver af os, at vi må ændre os i takt med den, for til stadighed at kunne passe ind i den og løfte de opgaver, der følger med at være menneske i et nyt årtusinde.

Begrebet livslang læring søger at favne dette krav, så vore oplevelser og muligheder kan organiseres og udnyttes optimalt. Dermed er uddannelse sat på både individets, gruppens og samfundets dagsorden. At kunne lære noget nyt og ændre kendte strukturer til former, der komplementerer forandringens bevægelser, bliver en grundlæggende evne for såvel eleven, den studerende, medarbejderen, lederen samt konsulenten, der må hentes ind udefra, når udfordringerne ved at ændre formen indefra bliver for stor for organisationen selv. Politisk vises der ligeledes stor interesse for uddannelsesfeltet, idet der her skabes ”kapital” til imødekommelse af samfundsmæssige udfordringer som internationale kampe på kompetencer, viden og udvikling, som artiklen Et blik på STU’en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - At finde sig selv og den rigtige plads i samfundet, kredser om. Heri beskrives, hvorledes konkurrencestatens idealer om at individet i videst muligt omfang skal udvikles til at kunne bidrage mest muligt til samfundet, kan favnes i relation til unge, der ikke er i stand til at gennemføre en normalt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der fokuseres endvidere på anerkendelse og udvikling af det enkelte individs identitet. Dette gør sig også gældende i artiklen Henne i skolen lærer I at være dumme sammen. Artiklen tager et utraditionelt afsæt i kunstneren Raske Penges produktion ”Intelligent” og behandler i denne kontekst læring i folkeskolen i relation til roller, gruppenormer og undervisningsdifferentiering, der tilgodeser elever med særlige evner. Gruppeprocesser vendes ligeledes i artiklen Mentoruddannelse af Lærerstuderende, som tager udgangspunkt i mentoruddannelse af studerende på seminarier, der uddannes til at vejlede medstuderende. Artiklen fokuserer blandt andet på den dobbelte læreproces, der findes i den læring de mentorstuderende gennemgår og den læring, de selv skal facilitere. Læring er også et centralt tema i artiklen En pædagogisk–didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel - En Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Artiklen fokuserer på selve udbyttet af et læringsforløb, men søger samtidig at eksplicitere processen frem til resultatet ved at beskrive en feedbackmodel, der kan lede og synliggøre elementer i en positiv læreproces. Netop læreprocesser omhandler ligeledes artiklen Tiltag til støtte af kvaliteten i undervisningsdesignet, hvor der fokuseres på konsulentens læring i relation til forbedring af et kompetenceudviklingsforløb blandt social- og sundhedsmedhjælpere.  Endvidere fokuseres der på medarbejdernes interkulturelle læring, hvilket også behandles i artiklen Inno hva’ for noget? Denne artikel behandler udvikling af gymnasie- og handelsskoleelevers evne til at tænke innovativt via bevidstgørelse om egen kultur. Kulturbegrebet præsenteres også afslutningsvis i boganmeldelsen Når filosofi virker i relation til integration af fire unge indvandrere. Bogen behandler filosofisk metodeudvikling i relation til dannelsesprocesser og ændring af diskurser. Den foreslår kreative processer og skabelse af kunst som middel til dette. Læseren udfordrer dette og stiller undrende spørgsmål, hvilket anmeldelsen også viser.

Hvor forrige nummer kredsede om refleksivitet og vejledning relateret til individets plads i fællesskabet, kredser dette nummer altså om uddannelse og undervisning i relation til differentierede grupper i samfundet. Begge numre præsenterer håndteringsmuligheder i en verden, der konstant ændrer sig og ikke er den samme i morgen, som den var i går og giver specifikke bud på og diskussioner af, hvordan uddannelsesinstitutionerne søger at imødekomme denne formgivningsproces.

God læselyst

/Redaktionen