Dette nummer af Reflexen har fornyelse som omdrejningsakse og rummer artikler, der indenfor forskellige teoretiske rammer
og med forskellige forskningsmæssige tilgange belyser det overordnede tema ”Innovation, forandring og udvikling i pædagogik og uddannelse” i forskellige kontekster.
Innovation er forbundet med det at forandre og skabe nyt. Omend forandringer og nye praksisformer ofte er både efterspurgte og nødvendige, kan der samtidig være problemer forbundet med det at skulle ændre en etableret praksis. Grundbetingelser, som kan være indlejret i såvel love og regler som i rummenes indretninger og arkitektur kan gennem tiden have erhvervet karakter af selvfølgeligheder, som betyder, at de også kan være vanskelige af få øje på og erkende betydningen af. Ud over spørgsmål som dette må man samtidig i det innovative arbejde forholde sig til, hvori det nye eller innovative i en ændret praksis i grunden består. I
dette temanummer belyses spørgsmål som disse.
Maria Hvid Dille beskæftiger sig således med udviklingen af en ny lærerrolle i gymnasieskolen i artiklen Læreren og organisationen. I den følgende artikel At udvikle læringsrum,
som indbyder og inspirerer til innovativ undervisning på læreruddannelserne behandler Anne Natalie Westergaard Jensen og Janni Dorf Kristensen et lignede perspektiv, men fokuserer på hvordan udvikling af innovativ undervisning på uddannelsen til lærer kan støttes.
I artiklen Ugeskema - en arbejdskultur i forandring ser Sanne Tarp Wind nærmere på spørgsmålet om, hvilke rolle brugen af ’Ugeskema’ spiller i en skoleklasses arbejdskultur,
hvordan det bidrager til udviklingen af denne kultur. Artiklen Sociale medier i et børneperspektiv - perspektiver på børn som vidensproducenter skrevet af Kathrine Høj Bastrup og
Sanne Tarp Wind behandler også et tema fra grundskolen, her ses der nærmere på børns brug af de sociale medier og på forældrenes rolle i den forbindelse.
Drós Djurhuus og Marlene Finderup Birkelund beskæftiger sig med studerendes muligheder for at kunne have et studenterarbejde ved siden af studiet i artiklen Deltagelse i studenterarbejde - og mulighedsbetingelser herfor. Studerendes betingelser og hvad der påvirker og strukturerer dette er ligeledes temaet i artiklen Mulighedsbetingelser for lærerstuderendes studiepraksis skrevet af Drós Djurhuus og Marlene Finderup Birkelund.
Endelig behandler artiklen Det gode projektsamarbejde spørgsmålet om hvordan kreative processer vil kunne faciliteteres i forbindelse med et projektsamarbejde, sådan at det giver mening for såvel studerende som for den organisation projektsamarbejdet gennemføres i.