Spilleregler anvendt i musikterapeutisk assessment i børnepsykiatrien – tværgående analyse af 10 forløb
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.mipo.v5i1.89Abstract
Denne artikel præsenterer en tværgående analyse af spilleregler anvendt i 10 musikterapeutiske assessment- og korttidsforløb i børnepsykiatrisk regi på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Der var tale om 9 til 13-årige døgnindlagte børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anoreksi, OCD eller depression. Det overordnede mål for musikterapien var at afdække og udvikle børnenes socio-kommunikative kompetencer samt deres fantasi- og følelsesmæssig indlevelsesevne på det pågældende tidspunkt af indlæggelsen. Til dette formål afprøvede og udviklede forfatteren en række spilleregler, der fokuserer på det musikalske samspil i forhold til de opstillede mål. Artiklen præsenterer en overordnet kategorisering af disse spilleregler i form af henholdsvis musikalske spilleregler, referentielle spilleregler, spilleregler, der fremmer verbalisering under det musikalske samspil, og endelig oplæg, der fremmer verbalisering og refleksion efter det musikalske samspil. Inden for hver kategori præsenteres en række spilleregler samt deres konkrete anvendelse, illustreret ved casevignetter. Artiklen er nummer tre i en serie om anvendelse af spilleregler i musikterapi. De to forrige artikler gennemgik faglitteratur inden for henholdsvis voksenområdet (Holck 2005a) og børneområdet (Holck 2005b).
Downloads
Published
Issue
Section
License
Artikler er distribueret under Creatice Commons-licensen https://creativecommons.org/licenses/by-nd/4.0/ . Forfatteren bevarer ophavsretten til sin tekst og kan til enhver tid trække sin tilladelse til publikation og arkivering tilbage.