I indeværende artikel italesætter og problematiserer jeg en erfaret diskrepans mellem AAU’s vision om internationalisering, som den fremstår af dokumentet ”Strategi 2010-2015” og nogle hverdagspraksisser i lærings- og forskningskulturen på AAU København, der ”taler et andet sprog”. Jeg vil i artiklen diskutere forskellige perspektiver på de kulturmøder, der opstår i kraft af internationaliseringen, samt konsekvensen af de kulturforståelser, der ligger bag.