Historiske kort som arkæologisk kilde. Nogle vestjyske erfaringer
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.perspektiv.v20i38.6593Resumé
Denne artikel præsenterer, hvordan de historiske kort kan anvendes i det arkæologiske arbejde, samt et udvalg af, hvilke resultater man kan opnå ved hjælp af dem. Der er indledningsvis lagt vægt på helt praktiske erfaringer med georeferering af kortene. Der anbefales en fremgangsmåde, hvorpå man kan sikre god præcision, der samtidig gør det muligt at samle de mange kort til let anvendelige mosaikker. Med de digitalt oprettede kort er det for arkæologien helt oplagt at søge efter signaturer for fortidsminder, der eksisterede på opmålingstidspunktet, men som i mange tilfælde er helt udslettede i dag. Det drejer sig især om gravhøje fra sten- og bronzealder. Der er visse kildekritiske forhold omkring en sådan registrering, men man kan alligevel forvente en betydelig tilvækst i antallet af kendte gravhøje. En anden mulighed er at foretage en vektorisering af temaerne for arealanvendelse, der igen kan anvendes i spatielle analyser. Der er mange muligheder. I artiklen bruges data-sættet til at estimere alderen på det historiske kultur-landskab, der kan udledes af de historiske kort. Endelig præsenteres eksempler på, hvordan kortene kan hjælpe til opklaringen af arkæologiske spørgsmål, hvad enten det drejer sig om luftfotoarkæologiens afgrødespor eller udgravnings-fund.
Downloads
Publiceret
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2021 Esben Schlosser Mauritsen
Dette arbejde er licenseret under en Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivatives 3.0 International License.
Artikler publiceret i Geoforum Perspektiv er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens. Læs mere her.