Landskabsanalyser med et dybt tidsperspektiv. En rapport fra maskinrummet

Resumé

Metoden til rekonstruktion af bymarker i 1688-matriklens tid har været kendt siden midten af det 20. århundrede. Disse rekonstruktioner har været anvendt til bestemte formål i forskellige discipliner, hovedsageligt i kulturgeografi og historie. Bidraget her belyser hvorledes GIS og database-software kan anvendes som metodiske redskaber, nu hvor kildematerialet til rekonstruktionerne er digitaliseret og frit tilgængeligt online. Artiklen placerer rekonstruktions-metoden i en bestemt kategori af de historisk-geografiske metoder, nemlig de retrogressive metoder. Denne kategori af metoder søger at ”læse landskabet baglæns”. Man går her ud fra, at et givet landskab og dets brug bygger på nogle eksisterende forudsætninger, hvorfor f.eks. en rekonstruktion af bymarker omkring 1680 i sig selv er interessant, men også har et potentiale for studier af tidligere tiders areal-anvendelse.