Årg. 14 Nr. 26 (2015): Særudgivelse i forbindelse med konferencen Kortdage
Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Konferencen har eksisteret siden 1974 og formår stadig at fastholde interessen blandt branchens trofaste deltagere - fra beslutningstagere og planlæggere til forskere, udviklere og studerende – samtidig med, at den tiltrækker nye deltagere. Med årene er området omkring GIS og geodata blevet større og større i takt med, at flere områder i samfundet får øjnene op for anvendelsen af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft støt vokseværk, hvilket i 2014 betød op mod 750 deltagere, et større program og mange flere muligheder for den enkelte deltager til at sammensætte dagene med netop den faglighed og mængde professionelt og socialt netværk, vedkommende tager til Kortdage for at få.
Som noget nyt tilbydes i år muligheden for at få udgivet en videnskabelig artikel på bagrund af det oplæg, der afholdes på konferencen.
Denne temaudgivelse vil således have fokus på innovative syn på udviklingen indenfor geografisk information.
Sigtet med udgivelsen er i forbindelse med afholdelse af den årlige Kortdage-konference at lave en state-of-the-art udgivelse, som afspejler den nyeste forskning på feltet.
Nedenfor finder du de første to artikler fra konferencen. Flere artikler er på vej!