Arkiver

  • Kortdagsudgivelse - Kortdage 2023
    Årg. 22 Nr. 43 (2023)

    Dette er en temaudgivelse for artikler i forbindelse med Geoforums konference, Kortdage 2023.

  • Årlig udgivelse ++ 2023
    Årg. 22 Nr. 42 (2023)

    Denne udgivelse er en samling artikler indsendt i 2023, der ikke passede ind i de planlagte temaudgivelser i dette år.

  • Temaudgivelse af Geoforum Perspektiv om GIS i undervisningen

    GIS i undervisningen
    Årg. 21 Nr. 36 (2022)

    Denne temaudgivelse gør status for undervisning med og om geografisk information og GIS ved indgangen til tyverne. Det er lykkedes at samle nogle spændende bidrag, der giver et indblik i GIS-undervisningen i dagens Folkeskole og på ungdomsuddannelserne.

  • Kortdagsudgivelse - Kortdage 2022
    Årg. 21 Nr. 41 (2022)

    Særlig udgivelse af artikelbidrag ved Kortdage 2022.

  • Årlig udgivelse ++ 2022
    Årg. 21 Nr. 40 (2022)

    Denne udgivelse er en samling artikler indsendt i 2022, der ikke passede ind i de planlagte temaudgivelser i dette år.

  • Kortdagsudgivelse - Kortdage 2021
    Årg. 20 Nr. 39 (2021)

    Særlig udgivelse af artikelbidrag ved Kortdage 2021.

  • Brugen af historiske kort – fag for fag
    Årg. 20 Nr. 38 (2021)

    Historiske kort er i dag en central informationskilde indenfor en lang række fagområder. Kultur- og naturforvaltere, historikere, arkæologer samt en lang række af andre kulturformidlere og forskere henter regelmæssigt de historiske kort fra de webtjenester, der de seneste årtier har gjort adgangen nem og hurtig. De faglige muligheder og de kildemæssige udfordringer er dog i høj grad de samme, som da kortene måtte studeres på papir. I de 16 artikler her præsenteres, hvordan der i dag arbejdes med historiske kort inden for en lang række fagområder og fagemner. Hver af artiklerne har fokus på en af disse.

    Artiklerne er desuden del af et festskrift og et seminar holdt 20. maj 2021 for Peter Korsgaard i anledning af hans pensionering som arkivar fra SDFE. Han har om nogen spillet en stor rolle i store brug af historiske kort i Danmark og den gode digitale adgang – vi er derfor mange, som skylder ham en stor tak.

  • Kortdagsudgivelse
    Årg. 19 Nr. 37 (2020)

    Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Konferencen har eksisteret siden 1974 og formår stadig at fastholde interessen blandt branchens trofaste deltagere – fra beslutningstagere og planlæggere til forskere, udviklere og studerende – samtidig med, at den tiltrækker nye deltagere.

    Med årene er området omkring GIS og geodata blevet større og større i takt med, at flere områder i samfundet får øjnene op for anvendelsen af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft støt vokseværk, hvilket i 2016 betød op mod 700 deltagere, et større program og mange flere muligheder for den enkelte deltager til at sammensætte dagene med netop den faglighed og mængde professionelt og socialt netværk, vedkommende tager til Kortdage for at få.

    Over tre dage sætter vi fokus på forskellige temaer, der omgiver og påvirker den danske geodata-branche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata er stort.

    Som del af konferencen er det muligt at indsende abstrakts til oplæg med tilhørende artikler. Nærværende udgivelse er resultatet af indkomne artikler, som kan være ikke-fagfællebedømt eller fagfællebedømt.

  • Using data to Rethink Cities for people in a Post-COVID19 World
    Årg. 19 Nr. 35 (2020)

    Når vi begynder at planlægge byer efter covid-19, er vi nødt til at erkende opgaven og vigtigheden for bedre at forstå, hvad pandemierne repræsenterer for byer, og hvorfor det har og kan ændre folks følelse af sted så dybt. En måde at skabe denne forståelse på er at arbejde med - som et kompas i usikre tider. Data kan ses som en nøgle, der giver os mulighed for at skabe nye meningsfulde former for værdi for mennesker i byerne. Dette spørgsmål behandles gennem forskellige perspektiver i artiklerne i denne udgivelse.

  • OPSAMLING, PLUS++ 2019
    Årg. 18 Nr. 34 (2019)

    Løbende udgivelser, 2019

  • Kortdags udgivelse
    Årg. 18 Nr. 33 (2019)

    This issue contains contributions from the yearly conference, Kortdage, which was held in Copenhagen the 13th to 15th of November 2019

  • Kortdagsudgivelse - Kortdage 2018
    Årg. 17 Nr. 32 (2018)

    Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Over tre dage sættes fokus på forskellige temaer, der omgiver og påvirker den danske geodata-branche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata er stort.

    Som del af konferencen er det muligt at indsende abstracts til oplæg med tilhørende artikler. Nærværende udgivelse er resultatet af indkomne artikler, som kan være ikke-fagfællebedømt eller fagfællebedømt.

    God fornøjelse!

  • Særudgivelse i forbindelse med konferencen Kortdage
    Årg. 16 Nr. 31 (2017)

    Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Konferencen har eksisteret siden 1974 og formår stadig at fastholde interessen blandt branchens trofaste deltagere – fra beslutningstagere og planlæggere til forskere, udviklere og studerende – samtidig med, at den tiltrækker nye deltagere.

    Med årene er området omkring GIS og geodata blevet større og større i takt med, at flere områder i samfundet får øjnene op for anvendelsen af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft støt vokseværk, hvilket i 2016 betød op mod 700 deltagere, et større program og mange flere muligheder for den enkelte deltager til at sammensætte dagene med netop den faglighed og mængde professionelt og socialt netværk, vedkommende tager til Kortdage for at få.

    Over tre dage sætter vi fokus på forskellige temaer, der omgiver og påvirker den danske geodata-branche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata er stort.

    Som del af konferencen er det muligt at indsende abstrakts til oplæg med tilhørende artikler. Nærværende udgivelse er resultatet af indkomne artikler, som kan være ikke-fagfællebedømt eller fagfællebedømt.

    God fornøjelse

  • OPSAMLING, PLUS++ 2017
    Årg. 16 Nr. 30 (2017)

    Artikler indsendt og bedømt gennem 2017. Artiklerne har ikke passet ind i de tematiske udgivelser, men er af stor værdi for Geoforum Perspektivs generelle interessefelt geografisk information.

  • ANNUAL ISSUE, PLUS++ 2016
    Årg. 15 Nr. 29 (2016)

    Geoforum Perspektiv udkommer to gange årligt som tematudgivelser, i en trykt såvel som tilhørende digital udgave. Denne udgave indholder de ekstra artikler, der passer ind i forhold til tidsskriftets sigte, men som ikke har passet med temaer i de to årlige udgivelser.

    Udgivelsen er ren digital, og artikler indsendt hertil udgives løbende, ligeså snart de er gennem review-processen.

    God læselyst!

  • Særudgivelse i forbindelse med konferencen Kortdage
    Årg. 15 Nr. 28 (2016)

    Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Konferencen har eksisteret siden 1974 og formår stadig at fastholde interessen blandt branchens trofaste deltagere – fra beslutningstagere og planlæggere til forskere, udviklere og studerende – samtidig med, at den tiltrækker nye deltagere.

    Med årene er området omkring GIS og geodata blevet større og større i takt med, at flere områder i samfundet får øjnene op for anvendelsen af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft støt vokseværk, hvilket i 2016 betød op mod 700 deltagere, et større program og mange flere muligheder for den enkelte deltager til at sammensætte dagene med netop den faglighed og mængde professionelt og socialt netværk, vedkommende tager til Kortdage for at få.

    Over tre dage sætter vi fokus på forskellige temaer, der omgiver og påvirker den danske geodata-branche, og hvor anvendelsespotentialet for kort, GIS og geodata er stort.

    Som del af konferencen er det muligt at indsende abstrakts til oplæg med tilhørende artikler. Nærværende udgivelse er resultatet af indkomne artikler, som kan være ikke-fagfællebedømt eller fagfællebedømt.

    God fornøjelse

  • Performative kort
    Årg. 15 Nr. 27 (2016)

    Kartografi, kort og kortlægning bliver ofte opfattet som autoritative, tekniske og ikke teoretisk funderet. Den instrumentalistiske rationalitet i produktionen af, og forskningen i, kort, kortlægning og kartografi har på det seneste været udfordret af den kritiske geografi, der hævder, at kartografi og kortlægning er resultatet af en praksis og er sammenflettet med magt og viden. Kort og kortlægning har således været undersøgt i forbindelse med internationale studier og nationale  projekter omkring identitetsdannelse, hvor netop kortet er et kommunikationsmiddel for magt og magtrelationer på tværs af skalaer. Selvom kort kan opfattes som repræsentationer, er kort også performative: Når først noget er sat på kortet, har det en tendens til at blive 'virkelighed'. Det er f.eks. anslået, at op mod 80% af al planlægning i Danmark foregår med kort og kortlægning, både med kortet i planlægningen men også med kortet som kommunikationsmiddel efter selve planlægningsprocessen. Ikke mindst i forbindelse med den kommunale planlægning er det åbenbart, at kortet kan være og opfattes som performativt; at ting har det med at materialisere sig, når først de er kommet på kortet. Denne udgivelse præsenterer forskellige vinkler på performative kort.

  • Særudgivelse i forbindelse med konferencen Kortdage
    Årg. 14 Nr. 26 (2015)

    Kortdage er Danmarks eneste konference, som med et højt fagligt niveau årligt samler og udfordrer hele GIS- og geodata-branchen. Konferencen har eksisteret siden 1974 og formår stadig at fastholde interessen blandt branchens trofaste deltagere - fra beslutningstagere og planlæggere til forskere, udviklere og studerende – samtidig med, at den tiltrækker nye deltagere. Med årene er området omkring GIS og geodata blevet større og større i takt med, at flere områder i samfundet får øjnene op for anvendelsen af geografiske data. Det betyder, at branchen udvikler sig, tilpasser sig og stiller nye muligheder til rådighed for samfundet. Det betyder også, at Kortdage har haft støt vokseværk, hvilket i 2014 betød op mod 750 deltagere, et større program og mange flere muligheder for den enkelte deltager til at sammensætte dagene med netop den faglighed og mængde professionelt og socialt netværk, vedkommende tager til Kortdage for at få.

    Som noget nyt tilbydes i år muligheden for at få udgivet en videnskabelig artikel på bagrund af det oplæg, der afholdes på konferencen.

    Denne temaudgivelse vil således have fokus på innovative syn på udviklingen indenfor geografisk information.

    Sigtet med udgivelsen er i forbindelse med afholdelse af den årlige Kortdage-konference at lave en state-of-the-art udgivelse, som afspejler den nyeste forskning på feltet.

    Nedenfor finder du de første to artikler fra konferencen. Flere artikler er på vej!

  • Smart City og geografisk information
    Årg. 14 Nr. 25 (2015)

    Smart City-begrebet ligger højt på hype-kurven lige nu. Det handler om at gøre vores byer intelligente – eller måske i virkeligheden om, hvordan man kan opbygge og understøtte en fysisk og digital infrastruktur, der gør intelligent interaktion med din by mulig.  Så hvad er det, der gør en by smart? Det undersøger vi i dette temanummer, specielt med et fokus på geodatas rolle i den smarte by. Og hvem vil ikke gerne bo i en smart by?

    En smart by er først og fremmest en by med en digital dimension. I en smart by opsamles og deles data om byen og borgernes brug af den. Kombinationen af det fysiske og det sociale rum med det digitale gør det muligt for myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere at udvikle nye løsninger og services, og det har vidtrækkende perspektiver: Øget effektivitet, bedre trivsel, energibesparelser, større sikkerhed, mere borgerinvolvering, stærkere demokratiske processer.

    Big data er et vigtigt aspekt af Smart City-tankegangen. Big data-analysemetoder og -værktøjer gør det muligt at udnytte den værdi, der ligger gemt i de store mængder data, der produceres hver dag: åbne, strukturerede data fra offentlige myndigheder og private virksomheder, ustrukturerede data genereret af alle vores daglige interaktioner på Twitter, Facebook og YouTube, data opsamlet via vores brug af smartphones, sensordata fra husholdningsmaskiner, parkeringspladser, forsyningsvirksomheder, bygninger osv. Næsten alle disse data er lokationsbestemte, og derfor kan geografien udgøre en stærk fælles platform, der kan sammenstille data fra mange forskelligartede datakilder. Og ofte er det geografiske aspekt ikke bare det fælles sprog men selve kernen i den dataopsamling, som giver ny værdi i den intelligente by: Borgeren kan tilbydes services afhængig af sin aktuelle position. Bluetooth-registreringer af bilisters smartphones kan sige noget om køtider på vejene. Gadelygterne kan slukkes, når gaden er mennesketom.

    Danmark er med helt i front, når det gælder udfoldningen af Smart City-visionerne.

    Denne temaudgivelse vil have fokus på Smart City, både som koncept og i form af eksempler på praktiske løsninger, og på Big Data som en del af disse løsninger. Specielt vil artikler med fokus på anvendelsen af geografisk information som infrastruktur og som analysegrundlag være af interesse i temaudgivelsen.

    Sigtet med udgivelsen er at formidle de muligheder og praktiske udfordringer, der opstår i forhold til udviklingen af den smarte by.

  • INSPIRE for good governance - UK edition
    Årg. 13 Nr. 24 (2014)

    This recent issue of Geoforum Perspektiv is of course inspired by INSPIRE - The Conference. The INSPIRE Conference is held for the eighth time this year and this time in Denmark. It is thus obvious to focus on the status of the INSPIRE-implementationin Denmark.

  • INSPIRE for good governance
    Årg. 13 Nr. 24 (2014)

    I år mødes deltagere fra 36 lande til årets INSPIRE konference, som i år afholdes i Aalborg. Som tema for årets konference er valgt INSPIRE for good governance for at afspejle, at INSPIRE implementeringen gerne skulle være så langt, at vi nu kan sætte fokus på, hvordan vi laver god (digital) forvaltning på baggrund af de standardiserede og tilgængelige data. Det er oplagt at benytte konferencen til at gøre status på den danske situation ift. INSPIRE implementering, hvorfor denne udgivelse er dedikeret hertil.

  • Autoritative grunddata
    Årg. 12 Nr. 23 (2013)

    Geografiske data og geografisk information er i de senere år blevet en stadig vigtigere del af den offentlige digitale forvaltning nationalt såvel som internationalt. Med vedtagelsen og implementeringen af INSPIRE-direktivet blev de første formelle skridt taget mod en fælles formaliseret anvendelse af geografiske data og information i den offentlige forvaltning. Eftersom INSPIRE-direktivet kun er møntet mod eksisterende data, vil der stadig være mange lande, der har brug for at arbejde med produktionen af data, mens andre lande vil have brug for at arbejde med forfinelsen af de eksisterende data. For lande med eksisterende offentlige geografiske data er udfordringen ofte, at disse datasæt ikke er født til det formål at være referencedata/authoritative grunddata, men data har historisk haft et andet formål. Derfor vil disse datasæt ofte have mangler enten i form af manglende fuldstændighed eller manglende nøjagtighed i forhold til at kunne være velfungerende grunddata. Den næste bølge indenfor anvendelsen af autoritative grunddata er udviklingen af nye finansieringsmodeller. Data er ofte dyre at producere, og dyre data kan føre til at myndigheder vælger at arbejde på ikke opdaterede data eller vælger alternative produkter. En udvikling som flere lande har taget konsekvensen af ved at implementere nye finansieringsmodeller. I Danmark har man fulgt trop med denne udvikling, idet den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på en lang række autoritative grunddata, som bliver frigivet fra 1. januar 2013. Denne særudgivelse vil således sætte fokus på offentlige autoritative grunddata i sig selv, ligesom anvendelsen af disse som grundlag for andre sektorspecifikke data kan være med til at udfolde diskussionen heraf. Målet er at italesætte de praktiske udfordringer, der opstår, når geografisk information skal være med til at danne grundlaget for digital forvaltning.

  • Rygter fra randområderne
    Årg. 11 Nr. 22 (2012)

    Titlen rummer en dobbelttydighed, som ønskes undersøgt gennem forskellige artikelbidrag. Ordet Rygter lægger op til, at der er tale om artikler, der tester forskellige påstande vha. geografiske analyser. Artiklerne vil derfor skulle indledes med et rygte, i form af en hypotese eller påstand. Temaet for artiklerne er dernæst Randområderne. Dette kan forstås bogstaveligt som de fysiske, danske randområder, hvor geografiske analyser kan være med til at tegne et billede af disse og dermed be- eller afkræfte nogle af de påstande, der i dag er om på de danske yderområder, ”den rådne banan” og hvad områderne i dag ellers benævnes som. For det andet kan der være tale om artikler fra forskningsmæssige randområder, - forskningsområder som vi ikke normalt forbinder med anvendelsen af GIS-analyser, men hvor netop GIS kan være med til at give andre perspektiver på forståelsen af et givet emne.

  • Borgerinddragelse gennem GIS
    Årg. 11 Nr. 21 (2012)

    Borgerinddragelse gennem GIS. Eller Public Participation GIS (PP GIS), som den mereakademiske term lyder. Da temaet blev bragt på banen i redaktionen, var det mednogen skepsis - Er der noget nyt i det?

    Som artiklerne i denne udgivelse viser, er PP GIS end bare at vise borgere et kort, som de kan diskutere ud fra. Interaktionen med borgerne, og især borgernes kvalificering af kortgrundlaget i form af yderligere registreringer er essentielt ift. PP GIS.

    I en tid med smartphones, Facebook og andre sociale medier har vi overvundet nogle af de teknologiske hindringer ift. PP GIS. Tilbage står en diskussion af, hvad vi vil med PP GIS – Hvordan får vi brugerne involverede i PP-GIS projekter? Hvordan skal PP-GIS indtænkes i planlægningsprocesser? Og endeligt - Hvor langt vil vi gå ift. brugernes medbestemmelse?

  • Spatially Enabled Society
    Årg. 10 Nr. 20 (2011)

    I den første artikel slås tonen an:

    The term ‘spatially enabled society’ describes the emerging cultural and govermentalrevolutions offered by pervasive spatialinformation technologies and spatially equipped citizens. Spatially enabled societies make possible, sustainable cities, early warning systems e.g. in relation to the globalfinancial crisis, smarter delivery of housing, improved risk management, and better macroeconomic decision making. The concept is not about managing spatial information - it is about managing information, or governing society, spatially.

    Temaet for dette nummer er Spatially Enabled Society. Det georelaterede samfund, kunne en dansk oversættelse lyde. Temaet diskuterer den ramme, vi alle arbejder under, i vores arbejde med geografisk information.Det er en form for reflekterende status over, hvor vi er - og hvor vi skal hen.

1-25 af 44