Årg. 15 Nr. 27 (2016): Performative kort

Kartografi, kort og kortlægning bliver ofte opfattet som autoritative, tekniske og ikke teoretisk funderet. Den instrumentalistiske rationalitet i produktionen af, og forskningen i, kort, kortlægning og kartografi har på det seneste været udfordret af den kritiske geografi, der hævder, at kartografi og kortlægning er resultatet af en praksis og er sammenflettet med magt og viden. Kort og kortlægning har således været undersøgt i forbindelse med internationale studier og nationale  projekter omkring identitetsdannelse, hvor netop kortet er et kommunikationsmiddel for magt og magtrelationer på tværs af skalaer. Selvom kort kan opfattes som repræsentationer, er kort også performative: Når først noget er sat på kortet, har det en tendens til at blive 'virkelighed'. Det er f.eks. anslået, at op mod 80% af al planlægning i Danmark foregår med kort og kortlægning, både med kortet i planlægningen men også med kortet som kommunikationsmiddel efter selve planlægningsprocessen. Ikke mindst i forbindelse med den kommunale planlægning er det åbenbart, at kortet kan være og opfattes som performativt; at ting har det med at materialisere sig, når først de er kommet på kortet. Denne udgivelse præsenterer forskellige vinkler på performative kort.